Annonce
Trekantens Folkeblad

Blafferfamilien fra Rands

Kirsten, Martin og Silas Christensen i New Zealand. Klar med tommelfingeren fremme, for de blaffede rundt. Privatfoto
Sønnerne Martin og Silas Christensen har blaffet rundt i verden siden de var små. Senest var de, og deres mor, Kirsten Christensen, i New Zealand. Det er den måde, de rejser på. Det sker hver fjerde år. I perioden imellem spares op.

Rands: Mens det for et par måneder siden var koldt og mørkt herhjemme i Danmark, stod Familien Christensen iført korte bukser og brune ben. Og de havde tommelfingre fremme, for de blaffede sig gennem New Zealand.

De var afsted i to en halv måned, og det er var ikke første gang, de var afsted. Det var tredje gang, at den lille familie fra Rands, bestående af mor Kristen Christensen samt sønner Martin på 18 år samt Silas på 13 år.

- Vi har tidligere alle tre blaffet gennem USA og Canada samt Australien, men denne gang var det New Zealand, og det er bare et perfekt sted at blaffe. Hele landet er bygget op omkring, at man blaffer der, så det gjorde det selvfølgelig meget nemt, siger Kirsten Christensen.

Familien kalder sig da også Hitchiking Family, altså blafferfamilien, og det er den måde, de rejser på.

- Vi er ikke på charterferie eller weekendture eller den slags mellem turene, for vi vælger at rejse på vores egen specielle måde. Så er vi afsted sådan cirka hver fjerde år, og så sparer vi op i perioden imellem, forklarer moren.

Vil holde rejseforedrag

De to drenge, Silas og Martin, er i gang med at sætte ord og billeder på deres oplevelser, for de vil ud og fortælle op deres oplevelser via rejseforedrag.
Annonce

Sikke oplevelser

Og det er en måde, de to drenge er friske på, og det giver da også nogle helt utrolige oplevelser. Af landet og naturen.

- Men også af menneskerne. Man lærer et land at kende på en helt anden måde, når man blaffer, for man møder de lokale helt tæt. Det er jo folk, man ikke møder, når man bare er på ferie, men pludselig stopper de op for en, og så bliver man en del af deres liv for en stund. Det var grænseoverskridende i starten, men nu synes jeg bare, det er en hel genial måde at møde folk på, siger 18-årige Martin.

Og de har da også oplevet nogle specielle ting på deres ture. Ting som ikke er planlagt, men som er opstået i samarbejde med de folk, som tog dem med.

- Ordet visitorcenter (turistkontor, red) er et ord, vi ikke bruger på vores vej. Vi går langt uden om dem, og så ser vi, hvad der sker. Det betyder også, at vi ser både forsiden og bagsiden af de forskellige lande, forklarer Kirsten Christensen.

- I USA kørte vi med en i 13 dage. Det er det længste, vi har blaffet med den samme person, husker Martin

Annonce

Møde med grizzlybjørn

Det kan også være stik modsat. At ingen stopper.

- Vi ved ikke, hvilken retning dagen bringer os. Hvis overhovedet noget steder. Hvis vi ikke kommer med op at køre, så slår vi bare teltet op igen og prøver næste dag. Men det er nu kun sket et par gange, siger Kirsten.

Men rundt kommer de. Og oplevelserne er aldrig til at forudsige.

- Da jeg fyldte ti år, var vi i Canada, og den dag så vi en Grizzlybjørn ved floden, husker 13-årige Silas, der selv var fem år, første gang han blaffede rundt.

Det var i Australien.

Undervejs blev de taget op i gammel amerikanerbil, en Chevy. Privatfoto
Annonce

Måske var det sidste gang

Senest var det så New Zealand. Et land som Kirsten kendte til fra sin ungdom, hvor hun rejste dertil.

- Så for første gang på vores rejser, havde vi nogle stop undervejs ved folk, som jeg kendte i forvejen. Jeg er jo ikke helt ung længere, men jeg husker min ungdom, og mine rejser i ungdommen gjorde stort indtryk. Og det er nok det, jeg gerne vil give videre til mine børn. Vise dem, at ikke alt skal planlægges, siger Kirsten Christensen.

Men måske er det ved at være slut med, at de alle tre tager afsted. Der er fire år til næste eventyr, hvis tidsplanen holdes. Men til den tid er Martin 22 år.

- Måske kommer vi afsted, men måske jeg heller vil på tur med mine venner. Fire år er lang tid, men en ting er sikkert. Det har været nogle fede oplevelser, vi har fået sammen alle tre, siger Martin.

- Vi ser, hvad der sker. Hvis vi er klar til det, så blaffer vi videre på samme måde. Nu må vi se. Verden ændrer sig, og det gør vi også, siger Kirsten Christensen.

New Zealand er fårenes land, og undervejs på turen overnattede familien to dage på en farm, hvor de hjalp til med at flytte fårene fra det ene sted til det andet. Med hjælp fra både moderne virkemidler og gode, gamle fårehunde. Privatfoto
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce