Annonce
Trekantens Folkeblad

Bliv klar til fastelavn med hjemmelavede masker

Det er masketid på Børkop Bibliotek. Pressefoto
Annonce

Børkop: Vinterferien giver børnene lidt ekstra fritid. Den kan bruges kreativt til at forberede sig på Fastelavn, der i år falder søndag den 23. februar. Børkop Bibliotek indbyder mandag formiddag til Kreatimen, hvor du kan fremtrylle din fastelavnsmaske helt fra bunden med glimmer og fjer og fantasi, eller du kan farvelægge og pynte en udstanset dyre- eller fantasimaske.

Er du til farlige eller fredelige masker? Uanset hvad, er du velkommen til Kreatimen, som varer to timer. Biblioteket stiller udstyr og vejledninger til rådighed, så du i fred og ro kan bygge og lave ting sammen med dine forældre eller dine bedsteforældre.

Hvad, hvor og hvornår

Børkop Bibliotek, mandag 10. februar kl. 10- 12, Kreatimen: Kan du gætte, hvem jeg er?

Kreatimen henvender sig til børn fra 4 år. Børn under 7 år skal være i følge med en voksen.

Der er ingen tilmelding - bare kig forbi. Læs mere om Kreatimen på vejlebib.dk.

Annonce

Blå blink og Minilæsemaraton

Alle kommunens biblioteker byder på vinterferieaktiviteter for børnene. For eksempel byder Vejle Bibliotek mandag på et gensyn med Bamsehospitalet, hvor sygeplejersker og læger hjælper syge bamser og viser, hvordan de arbejder. Udenfor stiller politi, brand og redning op med blå blink på udrykningskøretøjerne og fortæller om deres ansvarsfulde arbejde.

Og de børn, som har lyst til at læse, får en stor udfordring. Biblioteket i Vejle afvikler onsdag i vinterferien en ottetimers Minilæsemaraton fra kl. 10 til 18. Heldigvis med små udfordringer, quizzer og kreative workshops i løbet af dagen, så der kan komme lidt frisk luft til læsehjernerne.

Alt, hvad deltagerne skal huske, er en madpakke, en god pude og lidt guf til at holde læselysten oppe. Biblioteket sørger for frugt, saft og snacks undervejs og pizza til aftensmaden. Samt naturligvis et diplom til de dygtige læsere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce