Annonce
Trekantens Folkeblad

Dåse Åse og pantere skal hjælpe til med at samle ind til springcenter

Gauerslund Gymnastikforening samler ind via indsamling af pant. Det sker første gang lørdag 10. april. Foto: Elisabet D. Hyttel

Gauerslund: Gauerslund Gymnastikforening er i fuld gang med at samle penge ind til et kommende springcenter. De første 400.000 kroner er samlet ind, nu går arbejdet i gang med at finde de næste 370.000 kroner.

Og det kommer til at ske ved at samle dåser og flasker med pant. Første indsamling finder sted lørdag 10. april i tidsrummet klokken 9.30 til 14, hvor Gauerslund Gymnastik sender "pantere" rundt og samle pant ind i Brejning, Gauerslund og Børkop.

- Hjælp os. Sæt dine flasker og dåser ud ved din postkasse i en klar pose,  så hjælper du os på vej til at vi når det næste mål på 370.000 kroner. Det er nu, vi skal stå sammen og løfte i fælles flok, lyder det fra gymnastikforeningen.

Det forventes, at foreningen kan nå tre indsamlinger inden sommerferien, det vil sige cirka en hver fjerde uge.

- Udover indsamlingerne har vi købt en container, som vi kalder "Dåse Åse". Der kan alle lægge deres pant dåser og flasker i, og på den måde kan man støtte foreningens arbejde for at samle ind til springcentret, lyder det fra Gauerslund Gymnastik.

Dåse Åse kommer til at stå ved Rema 1000 i Børkop.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Skoleelever fandt slikpapir i rå mængder, snus og to par underbukser: Efter 7,5 kilometer affaldsindsamling kunne cheeseburgeren nydes

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce