Annonce
Trekantens Folkeblad

- Det er først nu, jeg skal til at lære

Katrine Bjerring og Nadja Thygensen bag den model, som Nadja brugte ved svendeprøven. Og kommer du til at tænke på Grease, såååå er den god nok. Foto: Passion by Bjerring
Nadja Thygesen fra Passion by Bjerring bestod sin svendeprøve med bronze. Det er noget, der færreste elever opnår, men hos Passion by Bjerring er man ikke uvant med så dygtige elever.
Annonce

Børkop: Hun er ikke kommet sovende til det, men hun kom dertil. 20-årige Nadja Thygensen fra Smidstrup har bestået sin svendeprøve som frisør.

Og det skete med en bronzemedalje til følge. Den slags deles på ingen måde ikke ud med rund hånd.

- Guld gives vel stort set aldrig. Sølv er meget, meget sjældent, og bronze er der ikke så mange der får. På min skole var jeg den eneste, som fik det ved svendeprøven, så jeg er bestemt stolt af det, siger Nadja Thygesen.

Hun forklarer, at hun også har brugt mange timer og knoklet hårdt for at være klar til svendeprøven.

- Det har været megahårdt arbejde, men det har lønnet sig. Jeg brænder for mit fag, og jeg er et sted, hvor man også brænder for det, og hvor alle hele tiden bestræber sig på at lære mere. Jeg er omgivet af gode kolleger og en chef, som har hjulpet mig meget, siger den unge frisør.

Annonce

Tredje elev

At der deles bronzemedaljer ud til elverne hos Passion by Bjerring er dog ikke en nyhed. Faktisk er Nadja tredje elev i streg, der får bronze ved svendeprøven.

- Det er selvfølgelig ikke et krav, at man skal få bronze, men sådan har det været tre gange i streg nu.Vi prøver da også på at klæde eleverne bedst muligt på, og det kan vi mærke, at eleverne er glade for, siger Katrine Bjerring, der er indehaver af Passion by Bjerring.

Hun er selv vant til at undervise frisører, så Nadja og de andre elever har da en fordel der.

- Jeg er utroligt glad for at være her, og det er heldigvis planen, at jeg fortsætter her, når min elevtid løber ud til januar, siger Nadja Thygensen, der i øvrigt var yngste elev på holdet, der netop er færdigt på Hansenberg i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce