Annonce
Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Fællessang på terrassen

Fællessang i Gauerslund anno 1980'erne. Foto: Børkop Lokalhistoriske Arkiv
Børkop lokalhistoriske Arkiv har været i gemmerne og fundet et foto af fællessang foran en af Børkops histories mere kendte steder.

Der er noget bekendt over motivet: man er fælles om at synge, - og det er udendørs.

Men der er ikke afstand mellem de gamle og deres pårørende. Det var ikke nødvendigt dengang midt i 1980'erne, hvor corona var noget kun fagfolk havde hørt om.

Her sidder og står en flok mennesker og lader munden løbe i en fællessang. Det siges at være rigtig sundt på alle ledder og kanter: for humøret, for følelsen af at høre til, for blodtrykket osv.

Fotografen kender vi ikke, men billedet er højst sandsynligt taget af en professionel fra Vejle Amts Folkeblad. Terrassen, hvor de gamle sidder, er væk, ligesom bygningen bag dem. Den hørte til det, Gauerslund kommune byggede som "De Gamles Hjem" i 1960.


Det var ikke nødvendigt dengang midt i 1980'erne, hvor corona var noget kun fagfolk havde hørt om.


Senere blev der bygget til, fordi kommunen efterhånden fik brug for mere plads til sin forvaltning. Og de byggede og byggede.

Så blev kommunen udvidet med andre små kommuner og de byggede og byggede, indtil der ikke var brug for det mere. Det var i 2006, at hele det kommunale kompleks stod tomt og skulle bruges til noget andet.

Nu er det så kulturhuset Markant og lejligheder. Det er blevet flot. Det er genbrug. Det er Ågade 6.

Børkop Lokalhistoriske Arkiv holder til i netop Ågade 6, men arkivet har dog for tiden lukket grundet nedlukningen. Man kan se mere om arkivet på borkophistorie.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Skoleelever fandt slikpapir i rå mængder, snus og to par underbukser: Efter 7,5 kilometer affaldsindsamling kunne cheeseburgeren nydes

Annonce