Annonce
Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Læg mærke til skorstenen

Bemærk skorstenen til højre. Det er fra en fabrik, der for længst er væk. Men engang var her en cykelfabrik. Foto: Børkop Lokalhistoriske Arkiv
Børkop lokalhistoriske Arkiv har været i gemmerne og fundet et foto fra en cykelfabrik, som havde en uheldig indvirkning på en bestemt gruppe unge borgere.

Børkop: En læser undrede sig over denne skorsten, da den dukkede op på billedet af dyrlægeboligen i Trekantens Folkeblad 10. februar.

Hvad var den bygget til?

Arkivet har endnu et billede af skorstenen, som derfor nyder den ære at blive præsenteret for anden gang i løbet af et par uger her 120 år efter at den blev bygget. Men til hvad?

På dette billeder fremgår det tydeligt, at skorstenen hører til Amaliegade 18. Ejendommen, bygget i 1900, husede en cykelfabrik – som dog kun eksisterede i syv år.

Til remtræk til diverse drejebænke og andet materiel, som man har brugt til at lave cykler fra bunden, har man sandsynligvis anskaffet en dampmaskine, som jo så skulle forsynes med en skorsten. Det er i hvert fald et bud på en forklaring på denne skorstens funktion.

Små drenge har i øvrigt været lidt uheldige i denne bolig. Indvendig i huset var der et hejseværk, som lille Christian en dag legede med. Han faldt ned og brækkede næsen. Et par år senere legede lille Villiam med tændstikker og satte ild til huset.


Et par år senere legede lille Villiam med tændstikker og satte ild til huset.


Ved genopbygningen i 1912 satte man en etage mere på. Billedet her er altså fra før 1912.

Børkop Lokalhistoriske Arkiv har til huse i kulturhuset Markant i Børkop, men der er lige for tiden lukket ned grundet den nationale nedlukning. Man kan dog altid finde historier fra gamle dage på borkophistorie.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Skoleelever fandt slikpapir i rå mængder, snus og to par underbukser: Efter 7,5 kilometer affaldsindsamling kunne cheeseburgeren nydes

Annonce