Annonce
Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Ud i åen eller fjorden med det – men nu renset

Renseanlægget blev opført i 1976. Foto: Børkop Lokalhistoriske Arkiv.
Børkop Lokalhistoriske Arkiv har været i gemmerne, og fundet et billede af et renseanlæg anno 1976.

Brejning: De mange, der går, løber eller cykler en tur fra Vandværksvej ad stien ned mod fjorden langs Brejning Efterskoles mark, kan kaste et blik ind til højre og få øje på en lille sø et stykke inde.

Her lå engang et renseanlæg.

Vejle Amts Folkeblad har sendt en fotograf ud for at tage et billede af det nye anlæg under opførelse. Det var i 1976.

Annonce

Anlægget skulle samle og rense spildevandet fra Brejning, Gauerslund, Andkær og Sellerup. Det rensede vand blev ledt ud i fjorden i en 200 meter lang havledning.

Mindre end 20 år senere byggede man et nyt, større og mere avanceret anlæg på den anden side af Vandværksvej. Nu blev også Børkop og Skærup koblet på.

Børkop kommune (1970-2006) var en foregangskommune på spildevandsområdet. 17. juni 1975 indviede kommunen et af landets mest moderne renseanlæg. Det lå i Smidstrup.

Smidstrup-anlægget havde en renseevne på 96-97%, så det vand, der kom fra anlægget og blev ledt ned i en nærliggende bæk var så rent, at fiskene begyndte at vende tilbage til bækken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce