Annonce
Trekantens Folkeblad

Fyrværkeri kan stadig købes - blandt andet to go

Michael Sterndorff og Børkop Festfyrværkeri har ændret åbningstiderne markant, så der kan sælges fyrværkeri. Også et nyt to go koncept ser dagens lys efter jul.
Børkop Festfyrværkeri byder på udvidede åbningstider frem til juleaften samt en nyhed med fyrværkeri to go.
Annonce

Børkop: Da regeringen lukkede store dele ned af Danmark, skete det på det allerværste tidspunkt for en fyrværkerihandler.

Men hos Børkop Festfyrværkeri prøver man at ændre konceptet, så man stadig kan servicere kunderne med salg af fyrværkeri.

- Vi holder åbent fra klokken 9 og helt frem til klokken 22 hver dag frem til 23. december, mens vi juleaftensdag holder åbent til klokken 15. På den måde håber vi, at kan holde presset nede og alligevel servicere alle, siger Michael Sterndorff, der er indehaver af Børkop Festfyrværkeri på Industrivej.

Han understreger, at der er tale om mere flydende åbningstider. Hvis det eksempelvis viser sig, at ingen vælger at komme sent aften, ja så er der ingen grund til at holde åbent.

- Vi ser tingene an, og det gør vi løbende, og indpasser os efter behovet, forklarer han.

Annonce

To go efter jul

Han håber at folk køber nytårskrudtet i god tid, for normalt køber de først mellem jul og nytår. Men i år kan man ikke besøge den fysiske butik i den periode.

- Til gengæld kan man købe på nettet, og så tilbyder vi en form for fyrværkeri to go. Man bestiller og så kører man herud på Industrivej, hvor vi har pakket fyrværkeriet på forhånd, som vi leverer lige ved bildøren, forklarer han.

Man kan også få leveret derhjemme, hvis man køber for over 1500 kroner.

Det er helt nye tanker, og derfor vides ikke, hvordan det kommer til at gå med salget i år.

- Det er totalt ukendt land, så hvor det ender, aner jeg selvsagt ikke, men jeg er optimist og tror på, at folk stadig gerne vil have nytårskrudt og gerne vil bakke os op, siger Michael Sterndorff.

Kan stadig støtte med kode 7081

Vi har tidligere skrevet i Trekantens Folkeblad, at man kan støtte Gauerslund Gymnastik ved at købe fyrværkeri hos Børkop Festfyrværkeri. Og det gælder stadig.

Man skal - uanset om det er på nettet eller fysisk - oplyse koden 7081, når man køber krudtet, og så går en rabat til gymnastikforeningen, som er ved at samle penge ind til indkøb af trampoliner med mere til et kommende nyt springcenter.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce