Gauerslund: Gauerslund Fjernvarme har i forbindelse med en række anlægsarbejder ansøgt Vejle Kommune om kommunegaranti på 15 millioner kroner for optagelse af lån i Kommunekredit.
Lån i kommunekredit er ret fordelagtige, og der kan lånes til projekter, som fjernvarmeselskabet ønsker udført.
Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at der gives den omtalte garanti. I forbindelse med lånet skal fjernvarmeselskabet betale en årlig garantiprovision på 0,55 procent af den til enhver tid værende restgæld.