Annonce
Trekantens Folkeblad

Gennem ti år har Lucia Blomster prydet Brejning

Vega er mere en blomsterhund end en fotomodelhund. Hun kan ikke helt stå stille. Sammen med Ivan Juhl, Sanne Sørensen (ansat) og Hanne Gade Nyggard er Vega ofte at finde hos Lucia Blomster, der i disse dage har ti års jubilæum. Foto: Jørgen Flindt
Hanne og Ivan startede Lucia Blomster, lige da finanskrisen var på sit højeste. Ti år senere er Lucia Blomster stadig i fuld flor.
Annonce

Brejning: Vega kommer en i møde med logrende hale. Næsten da. Den må kun gå hen til en usynlig streg i butikken, og det lever den op til.

- Det er vores blomsterhund. Hun hører efterhånden ligesom til i butikken, siger Hanne Gade Nygaard, der er den ene indehaver af Lucia Blomster.

Den anden er Ivan Juhl, og parret åbnede for præcist ti år siden Lucia Blomster i Brejning.

- Det var en anden tid dengang. Finanskrisen var på sit højeste, og vi startede på nul, og der var vel ingen andre end os selv, der troede på, at det kunne lade sig gøre. Men det kunne det, siger Ivan Juhl.

Butikken åbnende dengang i nogle lokaler, hvor der tidligere havde været genbrugsbutik, og lige fra starten har der været godt gang i butikken.

- Vi har det godt. Vi har kunder, der er meget forskellige. Det er lige fra Fru. Olsen til hotellet hernede samt de store institutioner. Så det er meget forskelligt, og vi arbejder ud fra et motto om, at vi skal levere gode oplevelser og gode varer. Det går vi ikke på kompromis med, siger parret.

Annonce

Pendleri blev til iværksætteri

Lucia Blomster åbnede som sagt for ti år siden. Ivan havde ikke arbejdet med blomster før. Han mødte dog en aarhusiansk kvinde, der arbejdede med blomster. Parret begyndte at se meget til hinanden, men der var langt fra Amaliegade i Børkop, hvor Ivan bor, til Aarhus, hvor Hanne boede.

- Vi blev træt af pendleriet, og da der opstod en mulighed for at overtage lokalerne her, ja, så blev det sådan. Vi åbnede Lucia Blomster, og Hanne flyttede ned til mig. Og ja, det er så ti år siden nu, siger Ivan og smiler.

Navnet Lucia Blomster er i øvrigt efter Hannes første barnebarn, som blev født dengang for ti år siden.

Dengang var hunden Vega kun et fjernt bjæf ude i det fjerne, men nu er blomsterhunden så på plads mellem blomsterne, buketterne, krukkerne, potteplanterne, gaveartiklerne og alt det andet.

- De fleste kunder har det rigtigt fint med Vega, men ikke alle er glade for hunde, og det respekterer vi selvfølgelig. Vega har en god plads inde på kontoret, hvor hun for det meste er, så det løser vi, forklarer Hanne Gade Nygaard med et smil.

Lucia Blomster er en Interflorabutik, og den har til huse på Borgergade i Brejning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce