Annonce
Trekantens Folkeblad

Giv den gas som en vaskeægte superhelt til Det Virtuelle Helteløb

Det Virtuelle Helteløb. Foto: Børneulykkesfonden
Snør dine løbesko og løb afsted som en ægte superhelt, når Legeheltene afholder Det Virtuelle Helteløb i St. Bededagsferien fra 30. april til 2. maj. I de dage fyldes Danmarks gader og stræder med løbeglade superhelte, som løber sammen men hver for sig.

Børkopområdet: Det er fuld fart frem og godt humør, når Danmarks små og store superhelte løber afsted til Det Virtuelle Helteløb fra 30. april til 2. maj.

Det Virtuelle Helteløb er et familieløb, hvor det ikke handler om at nå først i mål, men derimod om at have det sjovt under løbet, imens man gør en forskel for indlagte børn i Danmark.

Der kommer sus i heltekapperne, hvad enten man vælger at spurte, gå, hinke eller hoppe sig gennem ruten. Til Det Virtuelle Helteløb løber familier sammen, men hver for sig. Der vil derfor ikke være nogen fælles start, og som deltager vælger man selv hvor og hvornår løbeturen skal foregå. Måske det bliver en tur på vejen, på stranden eller i skoven – det er helt op til de enkelte familier.

Annonce

Til Det Virtuelle Helteløb bliver alle deltagere forvandlet til superhelte med heltemasker og heltekapper i enten blå, grøn, orange, pink eller gul farve.

Inden løbet er der selvfølgelig virtuel opvarmning med Legeheltene, så alle er varme og helt klar, når ruten skal tilbagelægges.


Det Virtuelle Helteløb skal være en sjov og aktiv oplevelse for børnene og deres forældre, hvor de får lov til at boltre sig og give den gas som superhelte i en tid, hvor mange aktiviteter stadig er aflyst grundet coronasituationen.


- Det Virtuelle Helteløb skal være en sjov og aktiv oplevelse for børnene og deres forældre, hvor de får lov til at boltre sig og give den gas som superhelte i en tid, hvor mange aktiviteter stadig er aflyst grundet coronasituationen. Det Virtuelle Helteløb er et alternativ til de Helteløb, Børneulykkesfonden normalt afholder hen over foråret og sommeren, men som desværre også er sat på pause for tiden. Med Det Virtuelle Helteløb har vi dog stadig muligheden for at skabe et fællesskab, hvor folk løber sammen men hver for sig, og det er vi utrolig glade for, udtaler Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Løb til fordel for indlagte børn

Det Virtuelle Helteløb arrangeres til fordel for Legeheltene, som arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 0-14 år, der hvert år indlægges i Danmark. Løbet støttes af APOVIT®, Bodenhoff og REMA 1000.

Formålet med løbet er både at inspirere familierne til at komme op af sofaen og komme ud og være aktiv. Samtidig skal løbet sætte fokus på Legeheltenes arbejde rundt om på de danske hospitaler.

Sådan tilmelder man sig

-Det Virtuelle Helteløb foregår i St. Bededagsferien fra 30. april til 2. maj med seje løbere i hele Danmark.

-Løbet afholdes virtuelt, hvilket vil sige, at deltagerne helt selv bestemmer, hvor og hvornår man vil løbe. Der vil ikke være en fælles start.

-Alle deltagere får før løbet tilsendt et startnummer, heltekappe- og maske i valgfri farve, diplom samt opvarmningsvideo med Legeheltene.

-Prisen pr. deltager er 100 kr., som går til Børneulykkesfondens Legehelte.

Annonce
Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Vi elsker antihelten

Annonce
Annonce
Trekantens Folkeblad

Nyt om Vejle - fortsat

Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

På årets varmeste dag fik landsby en lille tysk strand

Trekantens Folkeblad

Hæder og smil: Gauerslund IF kom helskindet gennem corona-året

Trekantens Folkeblad

De mindste skal swinge sommeren ind

Trekantens Folkeblad

Opstartsmøde: Pendlerne vil samle sig

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle - om Kellers Park, Lilholtvej med mere

Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Trine, Fanden og Satan

Trekantens Folkeblad

Englystparken var atter fyldt med glæde og underholdning

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Jeg lader lærken synge

Trekantens Folkeblad

De skal konfirmeres 6. juni

Trekantens Folkeblad

Her kan du få en Heidi-behandling

Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Ud i åen eller fjorden med det – men nu renset

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Derfor skal du vælge Sydlangeland - med mindre du er en kriminel, afvist udlænding

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Løb nu til, Ibrahim

Trekantens Folkeblad

Jeg er så glad for min cykel: Børn gav den gas til cykelløb

Trekantens Folkeblad

I Børkop samler man på dåseringe - og det gør en stor forskel

Trekantens Folkeblad

Det ensomme træ i det grønne

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: De farverige og levende byer

Trekantens Folkeblad

Børkops midte skal atter summe af events

Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ve’ det

Trekantens Folkeblad

For købmanden er sommerens vejrudsigt vigtig at følge med i

Trekantens Folkeblad

Vandretur kommer børnene til gode

Annonce