Annonce
Læserbrev

Haldebat i Børkop: Jeg håber virkelig, at Vejle Kommune nu trækker en streg i sandet

Nu er der desværre så snart gået endnu et år, fordi nogle i den lokale projektgruppe, der har set sig sure på projektforløbet, har afvist helhedsplanen og forsøger sig med at få kommunen til at bevilge endnu flere penge til et endnu større prestigeprojekt og dermed trækker processen endnu længere ud.
Annonce

Læserbrev: Jeg er enig i, at Vejle Kommune har taget lang tid om halprocessen, og den tidligere kulturdirektør søsatte et projekt, som kun gjorde processen længere.

Der forelå allerede en rapport om behov og udvikling af området, men den nye proces skulle også have borgerinddragelse.

Men eftersom der ikke var givet nogen ramme for projektets størrelse eller økonomi, så satte mange sig i gruppen den vision, at det skulle være stort, folk kunne ikke nøjes med at realisere de basale behov først, og projektet løb efter min mening løbsk.

Det resulterede i det 93 mio. kr. store projekt på en mark mellem Brejning og den nuværende hal, som blev fremlagt i januar 2019.

Men kommunen har slet ikke købt den jord, som det skulle ligge på. Derfor har kommunen i juni 2019 præsenteret en helhedsplan for, hvordan en ekstra hal plus rigtig fine springfaciliteter samt mere omklædning og fitnessrum kunne tilbygges den eksisterende hal for ca. 30 mio. kr.

Og der var i planen allerede i fase 2 indtegnet både hal 3 + 4 inkl. en ekstra kunstgræsbane samt nyt stort cafeområde, som koblede de 2x2 haller sammen.

Som jeg ser det, kunne etape 2 bygges allerede efter to-tre år. Så fremtidsudsigterne om et fuldt ud behovsdækket idrætscenter med fire haller kunne stå klart inden 2024.

Og derefter var der i planen også ideer til tennishal/svømmehal m.m.

Derudover blev der indtegnet forslag til udskolingen i sammenhæng med haltilbygningen, så der var synergi i, at skolelokalerne også kunne bruges til idrætsformål/møderum/yogarum om aftenen og derved gav foreningslivet endnu mere kapacitet.

Efter min vurdering er de tegninger stadig brugbare og kan realiseres for de to puljer af midler, som der er afsat i budgettet - 31 mio. kr. til idræt og 14 mio. kr. til udskolingen.

Nu er der desværre så snart gået endnu et år, fordi nogle i den lokale projektgruppe, der har set sig sure på projektforløbet, har afvist helhedsplanen og forsøger sig med at få kommunen til at bevilge endnu flere penge til et endnu større prestigeprojekt og dermed trækker processen endnu længere ud.

Desuden er deres holdning, at de absolut ikke vil frigive noget af fodboldarealerne tæt på den nuværende hal, så det er derfor, de ønsker sig det nye ud på en anden mands mark.

Men i planerne er der ikke frataget noget fodboldjord, som ikke etableres et andet sted, og den ekstra kunstgræsbane vil give fodboldafdelingen endnu mere kapacitet efter få år.

Jeg håber virkelig, at Vejle Kommune nu trækker en streg i sandet og sætter de 31 mio. kr. i arbejde, så vi inden årets udgang har et større idrætsanlæg, forhåbentlig med synergi til udskolingsprojektet.

Det vil gavne de idrætsforeninger og befolkning, som ikke bakker op om det, den nye projektgruppe har sat sig for, men som bare ikke bliver hørt.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce