Annonce
Trekantens Folkeblad

Hvordan er det at blive storesøster eller storebror

Der er dukketeater på Børkop Bibliotek. Pressefoto
Dukketeater udfolder på lørdag en underfundig hverdagshistorie på Børkop Bibliotek.
Annonce

Børkop: Torstens mor skal have en baby, og Torstens dårligste ven, Willy, ved godt hvorfor: det er, fordi Torstens mor og far ikke elsker ham så meget mere. I en hel uge prøver Torsten at finde ud af, hvad han kan gøre ved det.

Den børnefamilie-oplevelse skildrer Teater Patraskets varme og hjertelige forestilling "Søndag" på Børkop Bibliotek lørdag formiddag den 16. november. Børnebogsforfatteren Kim Fupz Aakeson har skrevet historien om familieliv i børnehøjde.

Teater Patrasket fortæller med små og store dukker, lysprojektioner og et billedrigt formsprog på pædagogisk vis historien om den oplevelse, som mange førstefødte får, når de, som Torsten, pludselig skal til at være storebror eller storesøster. Måske vil hans mor og far elske ham, hvis han bliver mere nuttet? Eller hvis han rydder op på sit værelse? Eller måske må han simpelt hen prøve at forstå, hvordan det hænger sammen, det der med kærlighed...

Annonce

For børn og voksne

"Søndag" ikke blot en relevant forestilling for børn i Torstens situation, men også en rørende forestilling for de voksne. "Dukkemagi" kaldte teateravisen forestillingen på grund af den præcise dukkeføring og bevægelserne, der er så detaljerige, at ingen er i tvivl om, hvad hovedpersonen Torsten tænker og føler.

Dramatiseringen af Kim Fupz Aakesons finurlige og filosofiske hverdagshistorie henvender sig til børn i alderen 4-8 år - og deres voksne. Billetter til børn koster 25 kr., mens det er gratis for de voksne. Både børn og voksne skal have billet.

Forestillingen er for de 4-8 årige og deres voksne og kan opleves på Børkop Bibliotek lørdag den 16. november kl. 10.30-11.15. Billetter til forestillingen kan bestilles på vejlebib.dk.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce