Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Øv det er uge 31

I Flindts Fodspor. Illustration: Julius
Annonce

Øv. Kan I dufte det i Smidstrup?

Kan I dufte lugten af byfesten, der ikke blev til noget. Vi er jo ellers i uge 31, og det er årets højdepunkt i Smidstrup og omegn.

Det er her, man mødes til det hel store brag, der gennem flere dage i øvrigt ender med et, bogstaveligt, stort brag i form af fyrværkeri.

Det skulle være en uge med Smidstrup Games, hvor lokale hold mødes i et lokalt OL. Udklædt på de mest fantastiske måder.

Det var ugen, hvor der skulle være banko, diskotek, høstfest, fælles morgenkaffe og meget mere. For sådan plejer det jo at være.

Og det er ugen, hvor den lokale journalist, nemlig mig, ikke sukker op, for jeg har - desværre - altid ferie i den uge.

Men intet er som det plejer. Jo, min ferie er stadig i uge 31, men festen i Smidstrup er aflyst. sendt i knæ af en lille virus, der har lagt hele verden ned.

Den slags ting sker, men vi er bare ikke vant til, at det sker. I gamle dage var der pest. Den var godt nok ikke sjov på nogen måde.


Jeg kender jer. I er sgu ikke bleg for en god fest.


Siden har der være udbrud af Den spanske syge, polio, tyfus, skoldkopper og så videre og så videre. Hver eneste århundrede bliver ramt af større udbrud af noget skidt, for sådan hænger verden nu engang sammen, men som noget nyt, hænger verden også sammen på en måde, at alle kan rammes på kort tid.

Som det er sket med coronaen.

Verden er et barskt sted, og det må vi arbejde ud fra.

I Smidstrup arbejder man med i den viden, så her aflyste man festlighederne for mange uger siden. Og man lever selvfølgelig nok med, at festen må vente til senere. Men det er stadig surt, og det er stadig øv.

For græsset på festpladsen og ved hallen dufter nu bare mere festligt, når duften blandes med nystegte burgere, kolde øl og solbrune ben.

Smidstrup. I vender kraftigt tilbage og med fornyet slagkraft. Jeg ved det. Jeg kender jer. I er sgu ikke bleg for en god fest. Heldigvis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce