Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor - amerikansk borgerkrig version 2?

I Flindts Fodspor. Illustration: Julius
Annonce

Engang for mange år siden stod jeg på kanten af Stillehavet i Californien og tænkte, at her er da godt nok smukt. Og det var endda lige der, hvor den gamle 90'er hitserie Baywatch blev optaget, så jeg kiggede selvfølgelig efter Pamela Anderson, men hun var der nu ikke.

Der var til gengæld en mand, der gik og råbte af folk. Han var måske hjemløs, og han var nok også psykisk syg, men ingen tog sig rigtig af manden.

For i en verden, hvor man skal være sin egen lykkes smed, er der ikke så mange, der tager sig af andre. Og staten gør det i hvert fald ikke.

Jeg kan huske, at vi var en flok unge mennesker fra hele Europa, og vi var alle enige om, at den amerikanske måde at leve på, ikke er særligt misundelsesværdigt. Jovist, hvis du lykkes med dit liv, er der ingen loft over dig, og du skal blive milliardær  og leve i vild luksus og skide højt og flot på alle andre, men det er bare heller ikke så charmerende.

De fleste amerikanere lever sådan midt i mellem rig og fattig, men selv der misunder jeg dem ikke. Naturen er smuk, jovist, men der er sgu noget, der ikke stemmer derovre. Tingene er ikke i vater.

Og vaterpasset er da helt umuligt at bruge lige nu, hvor alt går skævt i Guds eget land. Selv Gud har vist opgivet amerikansk politik. Her har præsident Trump da helt tabt den sut, han vist desværre aldrig fik lov at bruge som barn.

Og hans modstander i den amerikanske valgkamp, Joe Biden, prøver at følge med, men helt ung er han jo ikke ligefrem, og det er svært at finde balancen i en verden, hvor der er to parter, der overhovedet ikke forstår hinanden. Og som ikke gider forstå hinanden.

Det er synd for amerikanerne, at det er sådan, men de rider nu som de sadler. Deres to-parti system har vist sig at være den største joke, den frie, demokratiske verden vel nogensinde har set.

Gennem demokratiets yngste historie, selv hos de gamle grækere, mente de lærde, at det kun er de lærde, der bør kunne stemme, for pøblen er for dumme til den slags.

Den påstand er heldigvis blevet gjort til skamme siden hen, men når man kigger mod USA, så er det lige før de gamle grækere har ret. Ikke alle er lige meget i vater til at stemme. I USA er det hele systemet - lige fra medier, der tager parti, til politikere der lyver uhæmmet - der har spillet fallit. Og det betyder, at amerikanerne fremstår som et af de mindst oplyste mennesker i denne verden.

Hvad de nu nok ikke er, hvis de ellers begyndte at lytte og lære ad hinanden. Men det kommer ikke til at ske. Tværtimod.

Kommer der borgerkrig i USA inden føje år? Det tror jeg omvendt heller ikke, men bare det, at tanken kan krydse en er skræmmende.


Vi har de politikere, vi fortjener, og det siger måske noget om amerikanerne.


Vi har de politikere, vi fortjener, og det siger måske noget om amerikanerne. Jeg håber, valget 3. november bliver startskuddet til nye gode tider, uanset hvem der end vinder, men det kan desværre ligeså godt blive det modsatte.

PS: Siden jeg skrev denne klumme, er den amerikanske præsident og hustru blevet smittet med covid-19. Det vil kunne berøre valget på mange måder. Men først og fremmest god bedring til begge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce