Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Brunch ved Skærup Å

llustration: Julius
Annonce

Børkop: Visionen er klar. Nu. Altså byvisionen. Børkop skal kendes som Naturbyen.

Det står klart efter der har byvisions møder, som har fundet sted hen over vinteren og foråret, og borgerne har talt. Børkopområdet skal udvikles med naturen som øverste fokusområde.

Det giver nu fin mening, for naturen er her jo i forvejen. Især hvis man tager hele området med. Hvidbjerg, Brejning, Andkær Vig og Mørkholt er det blå vand. Det grønne har vi andre steder, sammen men korngule marker.

Men det har man mange andre steder, så det gør ikke Børkopområdet unikt. der skal mere til, og det mere skal man til at kigge nærmere på nu.

Naturbyen er et godt ord. Egentligt handler det jo om Naturområdet, men det ord bruges ligesom i mange andre sammenhænge, men Naturbyen er et anderledes ord. En hybrid mellem to forskellige ting. Byen og naturen.

Det skal i fremtiden så forsøges at smelte mere sammen, og den opgave lyder da meget cool. Prøv at lukke øjnene og forestil jer al den natur, der kan komme ind i byerne, og prøv at forestille jer, hvordan man får byen mere ud i naturen.

Måske skal torvet i Ny Boder i Børkop laves om til regnskov (ok, lige vildt nok), og måske skal man prøve at lave søndagsbrunch på en mark ved kanten af Skærup Å. By og natur kan sagtens smelte sammen, men det skal ske med måde og med idé.

Uanset hvad, så synes jeg selv, at Naturbyen er en fed vision, men den bliver kun for alvor fed, hvis den tænkes ind ved både høj som lav.

Det arbejde går i gang nu, og i mellem tiden kan vi jo alle invitere lidt flere fugle ind i vores haver, gå lidt lange ture i den meget smukke natur og ellers lade os inspirere af de lyde og syn, der møder os derude.

Nå, god påske i øvrigt. Til alle jer i Naturbyen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce