Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Byens tilbud er vi fælles om

I Flindts Fodspor. Illustration: Julius
Annonce

Børkop: Jeg vil gerne starte med moralen i denne historie. For den er, at det bedste vi kan er lige at hjælpe hinanden til fælles bedste.

Jeg kom nemlig til at tænke på, at det bør være moralen af et Facebookopslag jeg så. Det var lokalrådet i Børkop, som havde skrevet ud, at der var blevet klaget over, at der er ukrudt ved de motiosredskaber, der er rundt i byen.

De redskaber er sat op for en del år siden, og de er gratis at benytte. Jeg er ikke sikker på, at mange bruger dem, men de er der, og det er op til en selv at gøre brug af dem.

Men det er lokalrådet, som i tiderns morgen søgte om midler til dem, og som har ansvaret for dem, og dermed er det også lokalrådet, som skal fjerne ukrudtet.

Men lokalrådet består af helt almindelige mennesker med en helt almindelig hverdag, ganske som du og jeg, så mon ikke de kunne godt bruge lidt hjælp med at få ukrudtet holdt nede.

Nede skal det i hvert fald holdes, for der er borgere, som har klaget til Vejle Kommune over ukrudtet, og jo, det ser selvfølgelig heller ikke dybt charmerende ud. Men ja, ok der er dog større problemer i denne verden.

Kommunen har svaret, at løsningen må være, at enten holde ukrudtet væk, eller så skal motionredskaberne pilles ned, hvilket umiddelbart lyder som en hård melding på grund af noget ukrudt.


Det lyder umiddelbart som en hård melding på grund af noget ukrudt


Jeg kender udemærket de gode menesker i lokalrådet, og de har lige så travlt som alle vi andre, og holde ukrudt nede hele tiden tager meget tid for de få. Men det vil være meget nemt for de mange.

Og i Børkop er der mange, og der bliver flere og flere.

Ved fælles hjælp kunne den smule ukrudt meget hurtigt holdes langt væk. Men jeg ved det godt. Det er ikke ens eget ukrudt, så hvorfor skulle man da det?

Ja, hvorfor skulle man ikke, kunne man omvendt spørge. Motionsredskaberne er med til at gøre Børkop til Børkop. På godt og ondt.

Og uanset hvad, så er styrke ikke kun store overarme og baller af stål. Styrke kan også måles i fællesskabsfølelse for hinanden og for byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce