Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: En lømmel er ikke altid en lømmel

I Flindts Fodspor. Illustration: Julius

Børkop: Jeg må have været omkring 15 år gammel, da Brian og jeg luskede gennem nattemørket og hen til vinduet hos dem, der boede længst oppe på bakken.

Hvorfor det lige skulle gå ud over dem, husker jeg ikke, men jeg husker, at det var Brians idé, og jeg var så tilpas meget medløber, at der stod vi så i mørket og bankede på vinduerne for så stikke af.

Så det havde vi gjort nogle gange denne mørke aften, men pludselig blev det for meget for manden i huset, og han spurtede ud af døren og Brian og jeg stak af i hver vores retning.

Desværre løb manden i min retning, og han indhentede mig efter en i øvrigt nærmest flere kilometer lang tur gennem Trædballes (boligkvarter i Vejle) stejle veje.

Jeg fik så mange skæld ud, at jeg nærmest den dag i dag stadig kan mærke lufttrykket fra mandens mund. Han råbte, at de havde små børn, og de børn var rædselslagende over, det der skete, så hvad pokker bildte jeg mig ind.


Jeg fik så mange skæld ud, at jeg nærmest den dag i dag stadig kan mærke lufttrykket fra mandens mund.


Jeg forstod ham godt. Det var noget lort, vi havde lavet. Det var kun sjov for os selv. Jeg tog alle "slagene", for jeg sladrede ikke om Brian. Men det er næsten da det eneste, jeg er stolt af den dag i dag, også selvom det jo var Brians skyld. Han var vel det, man dengang kunne kalde en lømmel. Jeg var det bestemt ikke, og typisk for mig, så første gang jeg blev en smule lømmelagtig, gik det galt.

I sidste uge skrev jeg om unge mennesker, der havde forsamlet sig i midtbyen af Børkop og hver fået en stor bøde, fordi de var for mange samlet. Den straf må de tage på sig i disse dumme tider, men det er også en hård straf for at være ung og social.

Politiet havde været ekstra meget på vagt, da der i dagene op til havde været ballade i Børkops midte, hvor netop unge mennesker havde kastet kanoslag og, ganske som mig dengang, banket på hos folk og stukket af.

Men som jeg hører det på vandrørene var de unge mennesker, som fik bøden, ikke dem der havde lavet ballade forinden, og på sin vis gør det kun straffen ekstra hård. For dem, der fik bøden, vil hurtigt i debatten være lig med dem, der forinden lavede balladen.

Men så simpelt viste det sig ikke at være.

På de sociale medier kunne jeg jo også se, at debatten gik lystigt, og til tider rimeligt grimt, derudad om de unge lømler, men i alle livets forhold, er der nuancer til hele historien, og det gælder også her.

Jeg ved ikke, om jeg selv indfangede alle de nuancer i min klumme i sidste uge, men jeg prøvede dog, og jeg ved, at ikke alle unge lømler netop er unge lømler. At tingene er grå og ikke sort og hvide, og det bør vi til alle dage holde os skarpt for øje.

Jeg var ikke en lømmel dengang. Jo, lige den fredag aften for 35 år siden var jeg jo, og jeg fik straffen benhårdt og fortjent, men i det store billede var jeg bestemt ikke en lømmel.

Og hvem der for alvor havde fortjent en straf i Børkop den aften i Børkop, hvor politiet havde den store forsamlingsbødeblok fremme, ja det er også en ekstra tanke værd.

For man er en lømmel, hvis man kaster med kanonslag, men man er ikke en lømmel, hvis man bare har forsamlet sig lidt flere end fem. Det er, trods alt, meget menneskelig og javist, ubetænksomt, men verdenshistorien er fyldt med beretninger om unge, der laver nogle ubetænksomme ting.

Lad os alle huske nuancerne, både, når man som jeg skriver klummer, eller hvis når vi skriver på de sociale medier. Det virker som en svær ting, for man er jo fyldt med en indre krudt, der bare trænger til at blive luftet, men vi skylder netop den generation, der bliver de næste voksne i rækken, at vi tænker os om to gange, inden vi skriver løs.

Vi er deres forbilleder. Så vi skal ikke være lømler med ord, men være gode rollemodeller, der ikke i overført betydning banker hårdt på vinduerne, kun fordi vi kan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Skoleelever fandt slikpapir i rå mængder, snus og to par underbukser: Efter 7,5 kilometer affaldsindsamling kunne cheeseburgeren nydes

Annonce