Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Fest i gaden

Illustration: Julius
Annonce

Smidstrup: Når man er journalist, som jeg, skal der skrives mange historier, og der skal bruges foto til dem alle.

Derfor har vi et fotoarkiv, som man i ny og næ zapper igennem for at finde nogle billeder.

Og på den måde kom jeg tilbage til sommeren. Ikke nødvendigvis sommeren i år, men bare til sommeren. Og til byfest i Smidstrup.

Jeg fik sådan lyst til at komme til fest. Og at det var sommer. Væk fra den mørke, mørke tid, som vi kæmper os gennem lige nu og i stedet være i en tid med bare ben og kolde fadøl.

Jeg kan personligt godt lide, at årstiderne skifter. Min fætter bor eksempelvis på den anden side af jordkloden på et sted, hvor der er 30 grader året rundt, og det er ligemeget, om det er juletid eller sommertid. Det er bare tid.

Sådan er det ikke herhjemme, og nu er det juletid, og det har bestemt sin charme, og jeg glæder mig over, at det er helt ok at krybe lidt sammen derhjemme og bare slappe af og hygge med familien og vennerne, uden der skal slås græs eller laves forårsrengøring.

Men jeg savner dog at sidde på terrassen og snakke med naboerne over hækken, alt mens den friske luft kryber sig ind i huset fra de åbne vinduer og døre. Alt er mere friskt om sommeren. Mere energifyldt.

Det kan jeg også se på bilederne fra de forskellige års byfester i Smidstrup. Der er godt med energi over billederne, hvor folk er klædte ud eller bare i godt humør, men tog man ud på festpladsen nu, vil der allerhøjest være en småfrysende gråspurv, som giver lidt energi og varme til stedet.

Vi kan ikke få alt her i livet. Årstidernes skiften har sin store charme, men det betyder også, at festen flyttes indendørs.

Det gør de så i øvrigt også i Smidstrup, hvor der lige har været stor julefrokost i hallen.

Sommer eller vinter. De fester i Smidstrup. Men mon ikke de i Smidstrup, ligesom jeg, savner lidt sol og duft af sommerfest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce