Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Glædelig jul til møtrikker og alle vi andre

I Flindts Fodspor. Illustration: Julius
Annonce

Vi så den alle tre på en og samme gang. Møtrikken. Den var lille, og den lå der på den store, lange vej i industrikvarteret.

Hvad er chancen for, at tre forskellige mennesker ser en lille møtrik liggende på en srtore og bred vej på samme tid? Jeg mener, det var som at finde en Laber-larve i et tons Tyrkisk Peber.

Men vi så den alle sammen, for Mie, Michelle og jeg gik en tur henad vejen, og vores blikke vendte nedad på grund af regnen og den kolde vind. Vi var på den daglige vandretur fra redaktionen. Vi går lige en tur hver dag efter frokost, så vidt vi da kan. Lys og luft skal til.

Den dag i december vadede vi så afsted, og snakken gik lystigt, og pludselig snakkede vi om den samme lille møtrik, hvilket bestemt ikke er et normalt emne for os. Men den lå ensomt midt på vejen. Jeg vil skyde på, der var tale om en blankforzinket, sekskantet møtrik.

Den lå der på asfalten, der ikke er så sort, som man tror. Asfalten på denne vej består af mange hvide sten blandet med det sorte bitumen, der er det der olieklister, som binder stenene sammen.cAl det kan man opleve, når man går en tur i et industrikvarter.

Jeg vil elske at kunne sige, at vi var på en tur ud i det uvisse, men det var turen ikke. Vi går den samme tur hver dag, endda i den samme retning, så vi er vanedyr.

Det er vi alle i disse juledage. Vanedyr. Vi går i den samme retning. Og så er vanerne taget fra os i denne tid. Retningen er blevet rystet.

Vi havde selv derhjemme planlagt at være ni familiemedlemmer samlet juleaften, men har nu valgt at dele det i to hold. Det bliver vores beskedne bidrag til kampen mod den onde virus.

Det er træls, men det er ok. Det er godt nok meget værre for alle dem, der må ligge på sygehuset hen over julen. Og for alle dem, der må knokle for at holde folk sunde og raske.

Det samme gælder alle jer på plejecentrene og andre bosteder. Både jer der bor der, og som ikke kan se så mange som vanligt, og alle jer, der knokler for fællesskabet skyld.

Stort tak til jer.

Hvis et samfund skal holde sammen, skal der stærke møtrikker til. De skal smøres, og der skal strammes på dem i ny og næ.

Det gør vi lige nu, men hvor vi dog alle trænger til at møtrikkens greb slækkes. At vi kommer ud på en tur hen mod sol, lys og frihed.

Hold ud alle sammen. Og få jer nu en god og glædelig jul. Trods alt. Vi fortjener det allesammen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce