Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Hippiehåret

I Flindts Fodspor. Illustration: Julius

Jeg vil ønske, jeg blev en sej halvgammel mand, når mit hår blev langt. Sådan en rå type, der kan bære det lange hår på en måde, så selv Clint Eastwood vil tænke, hold da op ham skal jeg ikke slås med.

Men jeg får mere på sådan noget kikset hippiehår. Ikke at hippiehår nødvendigvis er kikset på netop en hippie, men jeg er ikke en hippie, jeg er en leverpostejfarvet almindelig dansker, og mit hår vokser ikke engang langt nedad. Det vokser ud ad.

Suk. Jeg savner en tur til frisøren, og mon ikke frisørerne savner, at vi kunder kommer forbi dem i stor stil.


Men jeg er ikke en hippie, jeg er en leverpostejfarvet almindelig dansker


Der er mange frisører i Børkopområdet. Og frisørerne har jo da også en helt speciel rolle i et samfund. Man plejer jo at sige, at vi ikke kan leve af at klippe hinandens hår, og det giver selvfølgelig god mening. Nogen skal trods alt lave mel til brød eller lave varme til radiatorerne.

Men nogle skal bestemt også klippe vores hår. Sætte det. Give vores hår et særpræg.

Særpræg er der altså også på nogle af de navne, som frisørsaloner kan have. Salon Grydefritz eller Kelly's Klippestue for nu bare at nævne et par fede navne.

Kelly´s Klippestue har endda det ekstra lag i sig, at frisørsalonen er, sammen med den lokale brugs, de to butikker, der udgør Smidstrups bymidte.

Og nu er den ene lukket på grund af corona-restriktionerne. Det er ret vildt, egentligt.

Ok, man kan sige, at forsamlingshuset også udgør byens midte, men den er også lukket lige for tiden.

Vi trænger nok alle til, at der åbnes mere op. Og personligt trænger jeg gevaldigt til at blive klippet.

Men i den sidste ende, så er det sådan med håret, at der sker jo ikke noget ved at det vokser sig lidt langt. Hår er forfængelighed, så det går jo nok.

For en stund.

Jeg bliver bare mere og mere kikset at se på, så jeg håber snart at se en professionel sakse-fører, der kan fjerne store lunser rødt hår, så jeg hverken er langhåret eller tykhåret, men bare rødhåret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Skoleelever fandt slikpapir i rå mængder, snus og to par underbukser: Efter 7,5 kilometer affaldsindsamling kunne cheeseburgeren nydes

Annonce