Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Påsken var de fulde voksnes tid

I Flindts Fodspor. Illustration: Julius

Når man kører gennem nybyggerkvarterne i Børkop, så gemmer der sig en masse næstens ens huse bag voldene.

Og derinde bor der nok en del børnefamilie, for man kan se  trampoliner i rå mængder i haverne, og man kan se børn cykle på cykelstierne.

Da jeg selv var barn var der ingen trampoliner i haverne. Der var heller ikke mange boligkvarterer bag jordvolde.

Men der varen cykelsti langs Vestbanevej, og den vej cyklede jeg ofte, for det var fra hjemmet i Skolegade i Vejle og ud til mormor og morfar, der boede i Trædballe.

Så der var en fin lille cykeltur ud til bedsteforældrene, og jeg var godt nok derude mange gange. Vi var en del fætre, der mødtes derude, og så spillede vi fodbold på vejen eller klatrede i de store æbletræer i haven.

Og mormor læste op af Anders And bladene hver torsdag, og når det blev tid til eftermiddagskaffe fik vi skorper med hjemmelavet hoppesyltetøj.

Ok, det var bare hjemmelavet æblegelé, men mormor kaldte det hoppesyltetøj, og sådan blev det så.


Ok, det var bare hjemmelavet æblegelé, men mormor kaldte det hoppesyltetøj, og sådan blev det så.


Når det så blev påske, var det tid til den store påskefrokost, hvor hele familien blev samlet, og den familie var stor, så mormor og morfars hus blev fyldt til bristepunktet.

Mormor stod altid i køkkenet, og hun lavede år efter år gammeldags oksesteg med sur og sødsovs. Tror også der var peberrodssovs, men det er jeg usikker på, for det kunne jeg ikke lide.

Til dessert var der mormos egne syltede pærer fra et store pæretræ bagerst i haven.

Men maden var ikke det eneste, der var på bordet, og langsomt, men meget sikkert, så blev de voksne mere og mere fulde, og især mændene blev ret hurtigt til nogle bøvede statsministre og landstrænere, som havde styr på hele verdenssituationen, og stille var de ikke.

Der blev debatteret til den store guldmedalje. Ja, ok, der blev vist bare råbt og skreget ad hinanden.

Men det var nu aldrig ubehageligt. Det var mærkeligt at være barn og overvære det, men alle var stadig gode venner, og alle kunne, trods uanede mængder snaps, holde en sober tone. Og opførsel.

Vi unger gik dog nu også ud i haven med vores store påskeæg, som mormor og morfar altid gav os, og sådan gik den påske. År efter år.

Det var dengang i 1970'erne. Nu til dags holder man nok ikke helt samme form for påskefrokoster, i hvert fald ikke med små børn til stede. Nu til dags tænker man heldigvis mere på, hvordan børn oplever fulde voksne, men det skænkede man ikke mange tanker dengang.

Men uanset så har alle vi kusiner og fætre, der jo nu er voksne og har egne halvstore børn, kun gode minder fra påskefrokosterne.

Jo, de blev bøvlede, de mænd, men det var nu skide hyggeligt. Og jo, de røg som skorstene, men det gjorde man jo bare dengang.

Vi børn overlevede uden et eneste ar på sjælen, ganske som vi eksempelvis også overlevede, at der ikke var sikkerhedsseler i bilen.

Tiderne går. Men påsken består.

Kan I nu alle have jer en god påske derude ved jordvoldene, cykelstierne, trampolinerne og de fyldte påskeæg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Skoleelever fandt slikpapir i rå mængder, snus og to par underbukser: Efter 7,5 kilometer affaldsindsamling kunne cheeseburgeren nydes

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce