Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Pigen i sandet

Illustration: Julius
Annonce

Børkop: Det var i øjnene, at historien blev fortalt.

For der var glæde i de små øjne på den lille pige, der løb hen mod den store sandkasse. Hun havde set himlen. Det må være sådan et Utopi ser ud, når man er et par år gammel.

Hun kunne ikke vente med at hoppe op i den store sandkasse og lege i sandet, men hun ventede dig, for farmor skulle med. Og farmor skulle lige sige god for, at det var ok, at den lille pige hoppede ud i det lille miniparadis.

Farmor sagde selvfølgelig ja, for hvad kan man ellers sige, når ens barnebarn stråler som et juletræ. Med gaver under.

Sandkassen er egentligt en strand. Ja, det kalder de den, men det er nu en sandkasse. Men en stor en af slagsen, og det er jo den i Børkop, jeg skriver om her. Den, som står nede i Ny Boder.

Jeg sad og så på den lille pige og hendes farmor en dag, hvor jeg havde en lille stund, som jeg brugte med at side i skyggen under et af de stynede træer, alt mens jeg spiste en kage fra PA Bageren rundt om hjørnet. Og drak en, ja hold nu fast, mælk.

I gamle dage drak en journalist vel øl, alt mens han eller hun sad på de brune værtshuse og fik serveret det ene tip efter det andet.

Den virkelighed hører fortiden til, hvis den virkelighed nogensinde har været der.

Men mælken, solen og den lille pige var virkelighed, og tænk sig at være et sted i livet, hvor en sandkasse er nok til at redde den dag.

Hvor må man da til tider ærgre sig over, at man ikke længere er barn. I hvert fald når solen skinner, sandkassen er fyldt med sand og farvestrålende spande og legeredskaber og farmor sidder og holder øje med et smil. Så skal man ikke forlange mere af livet.

Ikke lige der i hvert fald.

Jeg nød min kage og min mælk og solen. Og jeg nød skyggen i solen. Og tøffede videre ud i livet. Væk fra sandet. Det overlod jeg til den lille pige, for hun var den sande sandekspert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce