Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Skærup Å er heldigvis ikke søerne i København

Illustration: Julius
Annonce

Skærup: Da jeg var noget yngre end nu, boede jeg et halvt års tid i København. Jeg boede hos min fætter på Amager, og man fik jo smag for storbyens glæder, men jeg fik nu også en endnu stærkere smag for al det, som storbyen ikke kan tilbyde.

Nemlig ro og masser af natur.

Jo, man kan også finde ro i en storby, men man skal lede efter den. Og man kan også finde natur i en storby, men det er godt nok meget velplejet i form af parker, og parkerne er steder, man mødes, ser og bliver set. Dræbende ligegyldigt i min verden.

Det gik jeg og tænkte på, da jeg var ude at gå en tur langs Skærup Å. Der er en fin rute langs åen i Børkop, endda med navnet Kærlighedsstien, men det var ikke her, jeg gik. Næ, min kone, datter og jeg gik en tur langs Skærup Å i et stort vådområde bag Skærup Kirke.

Her var der fred og ro og meget højt til loftet. Her var ingen andre, og naturen er ikke så pæn og poleret som i en park. Og her er stille. Et par ænder var eneste, som kiggede nysgerrigt på os.

Skide smart i disse coronatider.

Storbyer kan noget. Byens liv og puls er så levende og givende, men det kræver, at man må bevæge sig rundt i den. Gå på café, i teateret, eller bare sidde på en bænk og betragte. Men storbyer er afhængig af en ting, nemlig at man må bevæge sig rundt og mødes.

Det kommer helt til kort lige nu. Parkerne er for små, når man ikke må være tætte. Caféer er ligegyldige, for de er lukket ned. Teatret kan ikke bruges til en dyt, når døren er låst. Og den lejlighed, man ellers mest bruger til at sove i, bliver for småt og trangt, når den skal bruges snart hele dagen.

Bare det at løbe en tur langs søerne i København er blevet en udfordring. Man kan have nok så smart løbetøj, men man skal stadig løbe med afstand, så derfor må man løbe i samme retning som alle andre. Med afstand.

I disse dage er jeg glad for, at jeg ikke er storbymenneske. Det er dem, der er de helt store taber i dette spil, for præmissen om at storbyens er federe på grund af alle dens tilbud, er skudt fuldstændigt ned i disse tider. Byen er blevet et slags fængsel. I hvert fald i forhold til alle os, der bor tættere på naturen, hvor der er flere muligheder for at være ude.

Storbyerne skal nok komme tilbage i kampen, og de skal nok igen blive fede at være i. Pulsen, der betyder så meget for så mange, vender tilbage en dag.

Men lige her, med konen og den voksne datter, på en trampesti langs Skærup Å, er vi langt fra storbyen. Heldigvis.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce