Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Vi er et mystisk land

Annonce

Andkær: Her forleden kørte jeg af den gamle landevej, som bringer en gennem Toftum og Andkær, og der på kanten af den, skråner det ret meget ned til en mark.

Det var her, der for nylig var et jordskred, der betød, at vejen blev spærret af i ene side, så bilerne måtte liste forbi.

Og hver gang jeg kører forbi det sted, så tænker jeg, hvor heldige vi er her i Danmark. Et dansk jordskred er sjældent ret stort. Og jordskælv er så små, at det meget sjældent kan mærkes. Jovist, kommer der kraftige vindstød forbi, men spørg en i den amerikanek midtvest eller på østsiden af Filippinerne og det danske vejr er voldsom, vil de sige nej.

Det er da faktisk underligt med Danmark. Vi er altså et mystisk land. Her er en enkelt giftslage, men det er så det. I Australien vil snart alle dyr jo slå dig ihjel, og man må blive paranoid af det sted. Selv den fredeligste kattekilling skal helst ikke kigge for længe på en, for så vil man begynde at frygte for sit liv. Måske den kan karate eller har udviklet en måde, at den kan flå struben over på en.

Men næ, her i Danmark er alt mere fredeligt.

Og det ikke engang bare det. Vi har ingen bjerge, jamen det har alle lande sgu da ellers...men ikke Danmark. Og Maldiverne måske.

Vi har heller ingen floder, selvom ok, Gudenåen er vist lidt flod histen og pisten. Jamen alle lande har sgu da en flod, igen minus Maldiverne.

Så nej, vi er lidt specielle. Man kunne sige lidt magelige. Lidt leverpostejfarvet. Lidt ufarlige.

Men man kunne også sige heldige. Jeg behøver ikke leve med frygten fra et vulkanudbrud, og jeg behøver ikke sætte min bare sommerfod stille ned for ikke at trampe på klapperslangerne. Jeg behøver ikke køre ad bjergveje, hvor der er 300 meter lodret ned, hvis nu bremsen svigter.

Jeg er omvendt ok med, at holde lidt i kø og vente på, at kommunens folk kører til Andkærvej og får fikset det jordskred. Det mest vilde med det er, at man kommer 15 sekunder senere hjem. Det går nu nok.

Og det er måske lige præcist sådan vi har det i Danmark. Det går nok. Og er det så skidt endda?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce