Annonce
Trekantens Folkeblad

I Smidstrup planlægges aktiviteterne atter så småt igen

Aktivitetsrådet må stadig ikke afholde aktiviteter på Smidstrupparken på grund af covid-19, men rådet er så småt begyndt at planlægge kommende aktiviteter. ArkivFoto: Yilmaz Polat
Selvom det på grund af pandemien længe har stået stille for Smidstrupparkens Aktivitetsråd, er rådet nu så småt begyndt at planlægge aktiviteter til de kommende måneder.

Smidstrup: - Vi er stadig i live, men det bliver jo sværere og sværere for folk at huske, at vi er det, siger Emmy Klausen, der er formand for Smidstrupparkens Aktivitetsudvalg.

For udvalgets arbejde er sat i bero. Selvfølgelig på grund af pandemien, der betyder, at udvalget ikke må arrangere aktiviteter som vanligt.


Det er vigtigt for os lige at få meldt ud, at vi er stadig står klar til at skabe aktiviteter for Smidtrupparkens beboere, lige så snart vi kan.


- Vi plejer at have mange musikalske arrangementer og der er også bankospil en gang om måneden. Men alt det har jo stået stille længe. Men det er vigtigt for os lige at få meldt ud, at vi er stadig står klar til at skabe aktiviteter for Smidtrupparkens beboere, lige så snart vi kan, forklarer hun.

Og der er da så småt udsigt til, at der åbnes mere og mere op.

- Vi planlægger, at der skal ske noget til pinse. Vi kan nok ikke forvente, at landet  er åbnet op på det tidspunkt, og vi atter kan besøge Smidstrupparken, desværre, men vi finder på noget andet. Det vil blive i form af en gave af en slags, siger Emmy Klausen.

Håber på byfest

Til gengæld er der håb om, at til sommer kan der bydes indenfor til et musikalsk indslag i forbindelse med byfesten.

- Vi ved ikke, om byfesten bliver til noget, men alle i byen håber jo, at der kan holdes en festlig uge, og vi står i hvert fald helt klar til at give vores bidrag i form af et musikals indslag, siger Emmy Klausen.

Smidstrupparken har 20 beboere, og plejecentret er ved at blive udfaset, da der i stedet bygges et nyt plejecenter i Gauerslund. Aktivitetsudvalget holder fast i traditionen med at skabe aktiviteter helt frem til centret lukker.

Ud over aktivitetsrådet findes der på Smidstrupparken også en venne- og støtteforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce