Annonce
Trekantens Folkeblad

Jagtforeningen har nedlagt de første 50 år

Regnar Thyrsted bor i Jægerbo, og formanden for Gauerslund og Omegns Jagtforening kan da heller ikke løbe fra, at han er jæger, og at han har været det i mange år. Foto: Jørgen Flindt

Gauerslund og Omegns Jagtforening runder et skarpt hjørne. Foreningen markerer de første 50 år, der hvor det hele startede.

Annonce

Brejning: Bella hilser på med bløde ører og våd snue. Hun er en jagthund, og hun er hunden i et hus, der hedder Jægerbo.

Jo, her i huset er jagten ikke fremmed, og det er da også formanden for Gauerslund og Omegns Jagforening, som bor her.

- Vi har ikke nogle klublokaler, så der kan vi ikke mødes, siger Regnar Thyrsted, der er formand for jagtforeningen.

Det har han været i mange år, og det er en forening med mange år på bagen. Ja faktisk 50 år.

- Vi fylder rundt den 13. februar, men det er midt i ugen, så vi markerer jubilæet den 16. februar. Det sker på Café Brejning, og det er det helt rette sted, for det var i de samme lokaler, at foreningen blev stiftet i 1969. Det var dengang, at det var et hotel, siger Regnar Thyrsted.

Så mange har jagttegn

De seneste officielle tal fra Miljøstyrelsen viser, at der per 1. oktober 2017 er 176.941 danskere med jagttegn.Blandt dem er 11.387 kvinder, hvilket svarer til 6,4 procent, og det er det højeste, der nogensinde er registreret.

Samme tendens ses i lande, som Danmark almindeligvis sammenlignes med.

Kilde: Danmarks Jægerforbund

Billedet her er fra den periode, hvor jagtforeningen blev oprettet. Altså omkring 1969. Det har været til en rævejagt. Privatfoto
Annonce

Takker lodsejerne

Gauerslund og Omegns Jagtforening har 86 medlemmer. Den har været større, og den har været mindre, og alt i alt så går det ok med foreningen.

- Vi samles om forskellige ting ting. Den 16.maj og formiddag, hvor der er bukkepral. Det er efter bukkejagten, hvor vi fortæller en masse løgnhistorier, og hvad vi ellers har oplevet, siger han og smiler.

Desuden er der to rævejagter, en i september og en i januar. Der afslutter vi med gule ærter, som regel her hos mig og min kone. Derudover har vi kurser eller skyde lerduer i Fredericia. Den slags, siger formanden.

Gauerslundområdet er ifølge Regnar Thyrsted et ganske fint jagtområde, men vildtbestanden er dog faldet, specielt markvildt som harer, agerhøns og fasaner.

Jagtforeningen kan ikke gøre brug af kommunale skove, som man ellers kan i mange andre kommuner. Det er lodsejerne, der stille jagtterræn til rådighed, når der er rævejagt.

- Lodsejerne er rigtig flinke, og vi er dem en stor tak skyldig, siger Regnar Thyrsted.

Annonce

Få kvinder

At at være jæger er historisk set mest være en mandeting, og hos Gauerslund og Omegns Jagtforening er det ingen undtagelse.

- Vi har et par kvinder, men det er først og fremmest mænd, som jager. Men det er som om, at der sker noget på den front. Der er flere og flere kvinder, som tager jagttegn, men det er endnu ikke helt smittet af i vores forening. Det er noget vi vil arbejde mere på, og det gælder også med hensyn til ungdommen, siger formanden.

Tingene er nemlig anderledes nu end for 50 år siden. Dengang var det at være jæger, noget man havde i blodet.

- Man gjorde det fordi, man elskede naturen, og sådan er det stadig for vores medlemmer. Men vi kan fornemme rundt omkring, at der sker et skifte mere i retning af, at flere og flere får jagttegn i en senere alder, og de får det ikke, fordi de er opflasket med jagt og har naturen i blodet, men det mere skyldes, at jagt er en ny form for netværk, siger Regnar Thyrsted.

Men i Gauerslund går foreningens medlemmer stadig på jagt, fordi de elsker naturen, og nu runder foreningen så 50 år.

- Vi starter dagen med en ræve-reguleringsjagt. Det er som sådan ikke en stor jagt, men det vigtige ved jagt er også det sociale samvær og den store naturoplevelse. Sådan har det været i vores forening i 50 år, siger Regnar Thyrsted.

Bella logrer med halen. Hun er klar til jagten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce