Annonce
Trekantens Folkeblad

Jeg er så glad for min cykel: Børn gav den gas til cykelløb

Børnehavebørn fra Lilholtgård i Børkop gav den gas til det cykelløb, som onsdag markerede afslutningen på et temaforløb med dem selv i fokus. Foto: Anne Cecilie Emmery
Hjulene ruller i Børkop og med fokus på overgangen fra børnehavebarn til skoleelev, sluttede børnehavebørn et temaforløb af med et cykelløb.

Børkop: Der stod ikke Fuglsang, Alaphilippe eller Asgreen på ryggen, men der var fart over feltet, da 20 børn fra daginstitutionen Lilholtgård gav den gas til cykelløb.

Børnehaven havde selv arrangeret, at de ældste børn skulle køre løb, og man kunne næsten mærke stemningen fra et rigtigt cykelløb, mens børnene blev klappet frem og heppet på af de fremmødte børn og voksne.

Cykelløbet var en del af et overgangstema, som er fælles for alle børnehaver og skoler i Vejle Kommune. Temaet, som hedder "Hjulene ruller", skal fokusere på den overgang, der er, når man som barn går fra børnehave til skole.

Annonce

Fra børnehave til skole

For de store børn på Lilholtgård har der derfor været fokus på den overgang, som de står i lige nu. De skal i skole efter sommerferien, og ifølge souschef på Lilholtgård, Charlotte Kammersgaard, fylder det rigtig meget.

- Som temanavnet antyder, ruller hjulene derudaf lige nu for børnene i vores børnehave. De skal lære mere om at være selvstændige, og de mærker, at de pludselig bliver meget store. Den overgang hjælper vi dem med, ved at gøre det mere håndgribeligt, siger hun.


De skal lære mere om at være selvstændige, og de mærker, at de pludselig bliver meget store.

Charlotte Kammersgaard, souschef på Lilholtgård


Derfor har der været fokus på, hvad det vil sige at komme i skole, og hvordan børnene er en god ven over for andre. Men der har i den grad også været stor fokus på cykler.

- Vi har snakket meget om cykler, tegnet cykler og sunget cykel-sange. De har virkelig gået meget op i det, siger Charlotte Kammersgaard.

Annonce

"Jeg er så glad for min cykel"

For at runde temaforløbet af, var der onsdag arrangeret et cykelløb for de store børn. Og her gjaldt det ikke om at komme først over målstregen.

- Cykelløbet er for børnene en konkurrence i at øve sig i at køre pænt, passe på andre og forholde sig til andre, når de cykler, siger Charlotte Ingerslev Sørensen, som er pædagog på Lilholtgård.

Ifølge hende har børnene været meget optaget af cykler, og de spejler sig meget i hinanden.

- Nogle har virkelig shinet, og haft en meget stor viden om cykler. Det inspirerer jo, og børnene er også meget optaget af hinandens cykler, og de har gjort meget ud af dem op til løbet, siger Charlotte Ingerslev Sørensen.

Under løbet blev børnene klappet frem af fremmødte forældre, pædagoger og børnene fra vuggestuen, og der var stor jubel, da de alle var nået sikkert over målstregen.

Børnene havde set meget frem til cykelløbet og skulle køre flere omgange på en lille bane, inden de kunne køre i mål. Foto: Anne Cecilie Emmery
Vuggestuebørn og voksne fra Lilholtgård stod klar med flag og klapsalver, når børnene passerede dem på ruten. Foto: Anne Cecilie Emmery
Under cykelløbet gjaldt det ikke om at komme først, men om at øve sig i at være en god cyklist. Foto: Anne Cecilie Emmery
Der blev givet fuld gas under onsdagens cykelløb, og alle børnene kom sikkert i mål. Foto: Anne Cecilie Emmery
Annonce

Mest læste

Annonce
Trekantens Folkeblad

Godt gang i både sankthansbål og friskoleopstart

Annonce
Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Vi elsker antihelten

Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Nyt om Vejle - fortsat

Trekantens Folkeblad

På årets varmeste dag fik landsby en lille tysk strand

Trekantens Folkeblad

Hæder og smil: Gauerslund IF kom helskindet gennem corona-året

Trekantens Folkeblad

De mindste skal swinge sommeren ind

Mest læste

Trekantens Folkeblad

Opstartsmøde: Pendlerne vil samle sig

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle - om Kellers Park, Lilholtvej med mere

Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Trine, Fanden og Satan

Trekantens Folkeblad

Englystparken var atter fyldt med glæde og underholdning

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Jeg lader lærken synge

Trekantens Folkeblad

De skal konfirmeres 6. juni

Trekantens Folkeblad

Her kan du få en Heidi-behandling

Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Ud i åen eller fjorden med det – men nu renset

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Derfor skal du vælge Sydlangeland - med mindre du er en kriminel, afvist udlænding

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Løb nu til, Ibrahim

Trekantens Folkeblad

Jeg er så glad for min cykel: Børn gav den gas til cykelløb

Trekantens Folkeblad

I Børkop samler man på dåseringe - og det gør en stor forskel

Trekantens Folkeblad

Det ensomme træ i det grønne

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: De farverige og levende byer

Trekantens Folkeblad

Børkops midte skal atter summe af events

Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ve’ det

Trekantens Folkeblad

For købmanden er sommerens vejrudsigt vigtig at følge med i

Annonce