Annonce
Trekantens Folkeblad

Kunst i Gårslev trækker folk af huse

Cirka 600 gæster kom forbi kunsten i Gårslev. Privatfoto
Det cyklede bare derudaf for Gårslev Kulturklubs kunstudstilling i weekenden.
Annonce

Gårslev: Gårslev Kulturklub har netop afholdt den mest velbesøgte og fantastiske kunstudstilling på Gårslev Skole. Lørdagens megen regn, og en søndag, hvor det heller ikke kunne holde tørvejr holdt ikke folk hjemme i de varme stuer.

Godt 600 besøgende havde valgt at bruge en eftermiddag sammen med de dygtige kunstnere, og tilsammen var det med til at gøre årets kunstudstilling til en rigtig god oplevelse. En undersøgelse viser, at gæsterne kommer fra store dele af Jylland og Fyn, så herligt, at udstillingen er blevet kendt langt omkring.

For 11. gang dannede Gårslev Skole rammen om Gårslev Kulturklubs kunstudstilling, hvor temaet i år var cykler. Som opvarmning til udstillingen har byen de sidste 14 dage været pyntet op med cykler i mange farver, størrelser og udformninger.

- Cyklerne var sponseret af genbrug i Brejning, Børkop Cykler, Cykelservice i Fredericia samt fra lokale borgere, og de vakte en del undren, nysgerrighed og sjove og opmuntrende kommentarer. Vi kan med rette sige, at det bare cykler derudaf for vores dejlige by og vores årlige kunstudstilling, lyder det fra kulturklubben.

Publikumstilstrømningen var allerede i gang fra start lørdag formiddag, og den det fortsatte gennem weekenden.

- Gæsterne mødte glade op trods vejret, og forlod udstillingen efter lang tid med endnu større smil på læben, og vi måtte lægge ører til mange positive kommentarer, lyder det videre.

- Nu vi sidder vi lidt trætte og matte i koderne tilbage og tænker tilbage på mange lidt anstrengende, udfordrende, men også meget spændende timer i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kunstudstillingen, så vi beslutter, at vi i 2020 har kunstudstilling nr. 12 på Gårslev Skole sidste weekend i september.

Store smil og glade gæster. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce