Annonce
Trekantens Folkeblad

Læserbrev: Jeg undrer mig over DSB

Dorte Pannicke. Pressefoto

Dorte Pannicke Christiansen,

Lokalpolitiker for Det konservative Folkeparti,

S. Stubsvej 13, 7080 Børkop


Dette er et brev, som Dorte Pannicke Christiansen har sendt til DSB. Vi har, med hendes tilladelse, valgt at bringe det som et læserbrev.

Det er med stor undren, jeg læser i Vejle Amts Folkeblad at en togafgang fra Brejning og Børkop station mod Fredericia ca. 7.30 er taget ud af køreplanen. Min bekymring går på de voksne som pendler til og fra et 8-16 job og de elever og studerende, som møder ind på skoler/uddannelses institutioner i og omkring Fredericia til kl.8.00.

Så derfor vil jeg gerne have svar på følgende:

Hvis DSB ikke har nogle konkrete tal på hvor mange passagerer, der står på i Brejning og Børkop, hvordan kan i så vurdere belægningen? Og hvornår er "målingen" af passagerer foretaget. Har det været under corona lockdown, hvor både studerende og andre voksne har været tvunget hjemme i hjemmeskole eller hjemmearbejdsplads?

Jeg har forståelsen af at det gælder hele togafgangen fra Århus – Fredericia, som har få passagerer, men vil en løsning være, at indtil I har revurderet muligheden for at genindsætte regional tog på strækningen, så kan I lade intercity tog 116 standse i Brejning og Børkop, når det nu alligevel kører forbi.

Dog giver det hverken elever eller voksne meget tid til at nå rundt til skole og arbejdspladser til kl.8.00, men det var måske en midlertidig tålelig løsning?

Mht. til netop den mistede afgang kan jeg have svært ved at tro, at der er flere passagerer på afgangen en time senere fra netop Brejning og Børkop, men det kan jo så være at der er flere passagerer generelt helt fra Århus til Fredericia.

Det giver jo god mening at folk ikke står på et tog meget tidligt i Århus for at være fremme på en destination mellem kl. 6.30 og 7 på vej mod vejle, men at afgangen en time senere mere taler for at de, som tager toget, skal møde til kl. 8.00 på en af destinationerne mellem Århus og Vejle. Men så var der måske andre løsninger som kan undersøges??

I bliver jo nødt til at køre på de tidspunkter i myldretiden, så I får flest mulige passagerer med!

Uanset hvad vil jeg gerne informeres om de tal og analyser, som har dannet grundlag for denne beslutning om at tage afgangen ud af drift!

Og i øvrigt savner jeg information om etableringen af elevator på Børkop Station!

Hvornår bliver broen erstattet med en ny inkl. elevator til vores handicappede og gangbesværede borgere?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Skoleelever fandt slikpapir i rå mængder, snus og to par underbukser: Efter 7,5 kilometer affaldsindsamling kunne cheeseburgeren nydes

Annonce