Annonce
Trekantens Folkeblad

Lokalredaktørens undren: Hvorfor har folk den store nej-hat på?

Illustration: Julius
Annonce

Børkop: På Torvet i Ny Boder i Børkop er der nu opstilleten stor sandkasse, som handelsstandsforeningen har fået sat op. Det er sket sammen med gode, frivillige kræfter.

En stor sandkasse hvor børn kan lege hen over sommeren.

Og selvfølgelig vil sådan en sandkasse blive bemærket. Og kommenteret.

Straks flød lokale Facebooksider over med, at hvad skulle den sandkasse da der. Det er jo bare en stor kattebakke, og mon ikke unge mennesker nok hurtigt for den ødelagt alligevel.

Der var bestemt også positive tilbagemeldinger. Det hører med til denne historie, men ja-hatten har til tider svære kår. I hvert fald på de sociale medier.

Det er bestemt helt ok, at man ikke synes, at sandkassen er en god idé. Men er det kun mig, der bliver træt? Bare sådan god gammeldags træt over, at alt skal kommenteres og vendes og drejes. For ikke så lang tid siden kunne man prøve ting af, og hvis det blev kommenteret, så skete det ansigt til ansigt. Som regel da.

Nu til dags kan man godt kaste sig ud i ting og sager, men du skal forvente at få mange kommentarer med på vejen, hvilket som sådan bør være ganske givende, men der er jo som regel korte kommentarer med enten stor ros eller sure opstød. Sjældent med nuancerne derimellem.

Nu har jeg trods alt ikke på nogen måde stødt på desideret hadske kommentarer om sandkassen i Ny Boder, men omvendt er nej hatten er godt nok stor i ny og næ, og hvorfor er det egentligt sådan?

Det har jeg ikke et kvalificeret bud på. Men jeg undrer mig da. Her er nogen, som gør noget for deres by, og når de så gør det, er det så for galt. Ah come on. Det er jo ikke ligefrem planer om at bygge en motorvej gennem Børkop eller sådan noget. Det er bare en sandkasse.

Nå, jeg er i den heldige situation, at mit talerør er denne klumme, så jeg må vel hellere også hellere give mit besyv med omkring den sandkasse.

Jeg synes, det er en god idé. Det er brugt med stor succes i blandt andet Vejle og Hedensted, og det kan vel også virke i Børkop. Og ja, måske kommer en kat forbi, hvillet bestemt ikke vil være godt, og ja måske er der unge mennesker, som bruger den til at skode deres cigaretter i. Men så må man tage den derfra.

Jeg håber af hele mit hjerte, at den nye sandkasse vil blive flittigt brugt til dens rette formål, nemlig af børn der sidder og leger og har en sjov stund.

Det er vel ikke det værste et handelsliv kan gøre for sin by?

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce