Annonce
Trekantens Folkeblad

Lotte har haft sin egen frisørsalon samme sted i 30 år

Lotte Halvorsen har ejet Din Frisør i Brejning i 30 år. Foto: Jørgen Flindt
Lotte Halvorsen har 1. april været indehaver af Din Frisør i Brejning gennem 30 år. Og hun er klar til at tage mange flere år samme sted.

Brejning: Hun var 21 år, da hun tog beslutningen om at blive selvstændig frisør, og 30 år senere kan Lotte Halvorsen se tilbage og konstatere en bestemt ting, der står meget tydeligt for hende.

- Det var det helt rigtige valg dengang. Jeg var ganske vist ung, og efter ni måneder som udlært frisør i en salon i Ny Boder i Børkop, kom muligheden i Brejning. Jeg var da bekymret, for det var et stort spring, men jeg gjorde det, og jeg har ikke fortrudt det en eneste dag, siger hun.

Lotte Halvorsen havde krøller dengang. Nu er håret kortere og mere glat. Tiderne har selvfølgelig gået sine skiftende veje, men salonen ligger stadig samme sted, nemlig i Brejning Søndergade ved siden af Spar Købmanden.

- Jeg elsker alt ved mit fag, men det bedste ved mit arbejde er kunderne, som både er kvinder, mænd og børn. Kontakten med kunderne er det vigtigste for mig. Men det betyder også meget for mig at hele tiden videreuddanne mig. Være på forkant med tingene. Der er det jo et spændende fag, hvor der hele tiden er en udvikling, og jeg elsker ganske enkelt at arbejde med hår. Få skabt noget smart, siger hun.

Annonce

Brejning i 30 år

Lotte Halvorsen er oprindeligt fra Gårslev, men har gennem mange år boet med sin mand og deres tre børn i Børkop. Brejning er stedet, hvor saksene og kammene løbende slides op.

- Jeg har lige fra dag et følt mig mere end velkommen her i Brejning. Og sådan er det stadig. Efterhånden er jeg da også den butik, der har været her i flest år med den samme ejer. Kunderne er i centrum, og det tror jeg, de mærker. Det betyder meget for mig, at kunderne føler sig velkomne, når de træder ind i salonen, og at de er glade og tilfredse, når de træder ud igen, siger hun.

1. april er det så 30 år siden, hun startede.

- Det er lidt underligt, at jeg ikke engang kan have åbent i dagene op til jubilæet, men det er dog så dejligt, at vi atter må åbne efter påske. Jeg er klar, og det ved jeg, at mine kunder også er.

Mågen Åge er børnestolen, som næsten også har været der i 30 år. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Skoleelever fandt slikpapir i rå mængder, snus og to par underbukser: Efter 7,5 kilometer affaldsindsamling kunne cheeseburgeren nydes

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce