Annonce
Trekantens Folkeblad

Nu åbner bibliotekerne igen

Med flag og rød løber markerede Vejle Bibliotek, at et vindue blev åbnet på klem til biblioteket. Nu bliver dørene også åbnet for en smuttur indenfor på Vejle Bibliotekerne. PR-foto
Vejle Bibliotekerne genåbner mandag 18. maj for udlån og aflevering - men der er stadig begrænsninger.
Annonce

Vejle: Så er der igen bøger, musik, spil og andet materiale på bibliotekerne i Vejle Kommune inden for rækkevidde.

Det sker som følge af regeringens genåbningsplan og træder i kraft mandag 18. maj.

Genåbningen af bibliotekerne i Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle indbefatter dog visse begrænsninger. Dels er åbningstiden begrænset, og dertil kommer, at højst 10 må være på oplandsbibliotekerne i Give, Egtved, Jelling og Børkop ad gangen, mens det gælder maksimalt 40 i Vejle.

Det gælder samtidig, at vi ikke må opholde os på biblioteket, og så skal vi fortsat holde afstand og sørge for god hygiejne.

Nye åbningstider på biblioteket

Vejle Bibliotekerne genåbnede mandag 18. maj med følgende åbningstider på de forskellige biblioteker.

Jelling og Give: mandag klokken 13-17 og tirsdag 10-14.

Børkop og Egtved: mandag klokken 13-17 og fredag 10-14.

Vejle: mandag klokken 12-16, tirsdag 14-18, onsdag 12-16 og fredag 12-16.

Annonce

Begrænsningerne

Udlånet af materiale og aflevering er dermed næsten tilbage til normal standard, bortset fra begrænsningen af åbningstid og antal besøgende, samt at opholdsforbuddet betyder, at vi ikke må sætte os ned for at læse avisen, og vi heller ikke må arbejde ved studiepladserne eller gå og "græsse" i lang tid mellem hylderne.

Bibliotekernes mødelokaler kan heller ikke bookes, og der er lukket for publikums-pc'er, kopiering og print, oplyser Vejle Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Hvad vi dog godt må er at gå rundt mellem hylderne og tage en bog ned for at låne. Biblioteket opfordrer dog til, at alle bruger engangshandsker eller håndsprit, og det bliver sat frem ved indgange og andre berøringspunkter, På bibliotekets hjemmeside kan man finde spørgsmål og svar om genåbningen, eller man kan skrive til info@vejlebib.dk eller ringe på tlf. 76 81 32 00. /jorha

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce