Annonce
Trekantens Folkeblad

Nu blomstrer pestilensurten

Den røde hestehov er en af de første urter, der blomstrer og er klar til at servere sin nektar til de første humlebier og sommerfugle, der går på vingerne efter vinterens dvaleperiode. Privatfoto
Den røde hestehov er en af de tidligst blomstrende urter.
Annonce

Vejle: Den er en af de første urter, der skyder frem i det tidlige forår og begynder at blomstre – den røde hestehov eller pestilensurten, som er plantens øgenavn. Med den milde vinter vi har i år, er den særlig tidligt på færde, og den står allerede nu her i februar og blomstrer med sine rødlige blomstertoppe.

Den røde hestehov står normalt på fugtige steder, langs søbredder, vandløb og grøfter, hvor den kan danne ganske store og tætte bestande. Rød hestehov vokser lidt anderledes end de fleste urter. Den sætter ingen blade til at starte med, men det er de blomsterbærende stængler, der skyder direkte op ad jorden og starter blomstringen med det samme. De store rødlige blomsterhoveder står tæt ved hinanden, og først når de er godt i gang med blomstringen, begynder bladene at skyde frem og vokse ud.

Med den meget tidlige blomstring er den røde hestehov en af de første nektarplanter, som er klar med føde til de mange arter af overvintrende insekter, der vågner af vintersøvnen for at tage fat på en ny sæson. De første sløve humlebier og sommerfugle, der har været i dvale hele vinteren, har brug for en hurtig optankning med næringsrig nektar – og her er hestehov en sikker leverandør sammen med de tidligt blomstrende pilebuske, der med deres gæslingeblomster er klar på nogenlunde samme tid.

De fleste kender nok de store skræppeblade, der ofte står langs grøfter, søer og vandløb – det er den røde hestehov – dens store blade vokser først frem, når blomstringen er forbi. Privatfoto
Annonce

Den grimme ælling

Under de blomstrende hestehov vokser plantens blade stille og roligt frem, og når blomsterne er ved at være afblomstrede, træder planten ind i en ny fase, hvor den helt dominerer plantens voksested. Bladene vokser og vokser og danner en tæt lukket bevoksning – det er de blade vi i daglig tale kalder for ”skræpper” eller ”skræppeblade”. Skræppebladene er blandt andet blevet udødeliggjorte af H.C. Andersen: det var under skræppebladene den grimme ælling kom til verden.

De imponerende skræppeblade er blevet brugt til lidt af hvert igennem tiden. Man har blandt andet brugt de store blade til at pakke ting ind i. Englænderne kalder planten Butterbur – fordi den tidligere blev brugt til at pakke smør ind i. Bladene og andre dele af planten er blevet brugt som medicin mod blandt andet migræne, nyresten, astma og høfeber.

Øgenavnet pestilensurt har planten fået fordi den blev brugt imod pestbylder, dengang pesten hærgede i Europa. Planten anvendes i dag stadig som lægeurt, men man skal ikke selv forsøge sig med at indtage hestehov, da planten indeholder nogle meget giftige stoffer, som skal neutraliseres før end man kan bruge planten medicinsk.

Annonce

Facon som hestehov

Rød hestehov kan lokalt optræde i store mængder og planten er meget dominerende, og betragtes derfor til tider som en invasiv plante, der er uønsket. Planten spreder sig typisk langs med vandløb, og primært vegetativt – altså ved at vokse videre fra roden, eller ved at plantedele flyttes og slår rod. Det specielle ved rød hestehov er, at den stort set aldrig sætter nogle frø. Planten er såkaldt tvebo, og de enkelte planter er enten han- eller hunplanter – og i Danmark ser vi stort set aldrig hunplanter (der har hvidlige blomster). Når vi finder rød hestehov herhjemme, så er det stort set altid kun hanplanter – det er dem med de rødlige blomsterstande.

Navnet hestehov har planten fået fordi de små nye blade, der vokser frem under blomsterstandene har facon som en hestehov – selv om de meget hurtigt vokser sig voldsomt meget større. Der findes et par andre arter af hestehov i Danmark, blandt andet kan man flere steder i skovene omkring Vejle finde den hvide hestehov, der er hvid i blomsterne og noget mere åben i sin blomsterstand.

Hestehov har desuden en ”lillebror” idet den er nært beslægtet med den noget mindre følfod. En fin lille gul blomst, der som hestehov også blomstrer rigtig tidligt, og som i første omgang også kun skyder frem med blomster, og senere sætter sine blade.

Rød hestehov findes i Danmark stort set kun som han-planter; det er dem med rødlige blomster. Hunplanterne har hvidlige blomster, men de er ikke almindelige herhjemme og planten sætter derfor sjældent frø, men er henvist til at sprede sig vegetativt – ved at vokse sig frem i verden, hvilket den er ret god til! Privatfoto
Finn Lillethorup arbejder som naturvejleder i Økolariet, Vejle Kommune.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce