Annonce
Trekantens Folkeblad

Ny sæson: Datacaféen tænder atter computeren

Datacaféen i Børkop er klar til ny sæson. Arkivfoto

Datacaféen på Englystparken starter nye hold. Især et bestemt hold bliver mere og mere populært.

Annonce

Børkop: Juleferien er slut, og nu skal der atter sætte strøm til computerne hos Datacaféen på Englystparken.

Her undervises ældre af andre ældre i brugen af computere eller Ipads, og det har gennem mange år været et trækplaster. Og sådan er det stadig.

- Der er omkring 60 tilmeldte, og det er det antal, som det plejer at være. Den nye sæson starter op i løbet af januar måned, og der er ledige pladser på de forskellige hold - uanset om man er nybegynder, let øvet eller meget øvet, lyder det fra Ivan Bloch Sørensen, der er en af underviserne på de forskellige hold.

Annonce

Undervises bredt

Indtil videre er der fem Ipadshold og fem PC hold. Holdene er ikke så store, for der skal være plads til, at underviserne har tid til alle.

- Vi kan godt mærke en ændring i forhold til tidligere, hvor det var PC, som folk vil lære mere om. Men mange bruger kun Ipads nu til dags, og det afspejler vores hold, hvor der nu er lige mange Ipads og PC-hold. Vi forsøger så vidt muligt at undervise i de ønsker, som kursisterne nu engang har, siger han.

Der undervises i et bredt spektrum af ting. Lige nu er især brugen af digital nem-id noget, som der sættes ekstra fokus på.

Ud over de forskellige hold tilbyder Datacaféen ligeledes Hjælpecafé hver tirsdag. Det er i tidsrummet 13 til 14, hvor man kan få hjælp til at løse et akut problem, der måske driller en. Dog kan Datacaféens hjælpere ikke lave reparationer.

Annonce

Vejledere søges

Datacaféen holder til på Englystparken, og alle på 60 år eller ældre kan deltage. Hvis man kunne tænke sig at være vejleder, er der også muligt.

- Vi har haft et par vejledere, som i løbet af året er fratrådt på grund af alder. Så kunne du tænke dig, at være med i en aktiv vejledergruppe på 12 personer, hører vi gerne fra dig. Vi har ikke et akut behov, men det vil være rart at få kørt to nye vejledere i stilling. Man er altid velkommen til at kontakte mig til en snak om, hvad vi går og laver, siger Ivan Bloch Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce