Annonce
Trekantens Folkeblad

Nyhed med masser af erfaring: Her åbner nyt værksted

Irsø Autoværksted åbner fra næste uge. Bag står Hans Sørensen og Michael Irming.
I næste uge åbner Irsø Autoværksted i Børkop. Her kan man komme forbi med alle biltyper. Bag det nye værksted finder man et makkerpar, der, på forskellig vis, har mange års erfaring med biler.
Annonce

Børkop: Hans Sørensen har hænder, der bare helst gerne vil ordne biler. Tjekke hvad der er galt og så fikse det.

Sådan forklarer han det selv. For han er i en alder, hvor han kunne begynde at trappe ned, men han kan ikke slippe det, han har gjort i så mange år.

- Jeg kan ikke slippe mit arbejde. Nu har jeg arbejdet med at fikse biler i 45 år, og mine hænder skal være i gang, siger han.

Han har sammen med Michael Irming nu åbnet Irsø Autoværksted som er en helt ny konstellation. Herfra tilbydes transport i den ene gren af firmaet, mens der nu også åbner et autoværksted, som den anden gren af firmaet.

Stedet er på Industrivej 30. Her har der i tidernes morgen ligget at bådebyggerværksted, men nu er det biler op til 3500 kilo, der kan komme forbi og blive ordnet.


Vi har ikke de store omkostninger, hvilket kommer kunderne til gode. Vi er bedre og billigere end andre steder.

Hans Sørensen, mekaniker og medindehaver af Irsø Autoværksted


- Det er et godt centralt sted. Og vi har ikke de store omkostninger, hvilket kommer kunderne til gode. Vi er bedre og billigere end andre steder, siger Hans Sørensen.

Annonce

Klikker sammen

Den anden halvdel af det nye makkerpar er Michael Irming. Han har i mange år haft transportfirmaet Irming Transport, der har base i Børkop.

- Hans og jeg har kendt hinanden i nogle år, og vi har længe tumlet med tanken om at skabe noget sammen. Vi klikker godt sammen, og hvorfor ikke udnytte hinandens styrker, siger Michael Irming.

Han fortsætter med sit transportfirma som vanligt, men nu bliver der så udvidet med et værksted.

Annonce

Service på alle biler

Herinde på værkstedet på Industrivej kan man, ifølge Hans Sørensen, få lavet alle former for bilmærker. Op til 3500 kilo.

- Vi tilbyder service i alle afskygninger og efter alle forskrifter. Vi har det nyeste udstyr til vores hjælp, og så er her mange års erfaring at trække på, siger han.

Planen er også, at der inden alt for længe også er lidt biler til salg.

- Vi vil gerne have 5-10 brugte biler til salg hele tiden, og alle til en pris under 50.000 kroner. Men der er vi ikke helt endnu, men det kommer, siger Hans Sørensen.

Der er på fredag reception for samarbejdspartnere, kommende kunder og venner af huset. Det sker i det nye værksted på Industrivej 30. Det er i tidsrummet 14 til 17.

Hos Irsø Autoværksted tilbydes at kigge på alle bilmærker. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce