Annonce
Trekantens Folkeblad

Nyt netværk samler nye og kommende mødre

Ragitze Mellisa Eriksen skal føde i august, og hun har oprettet en ny netværksgruppe 2019 mødre - for Børkop og omegn. Den lille pige, som venter i maven, får i øvrigt noget af et legehus, nemlig det bagved, som Ragitzes kæreste, Henrik (han er tømrer, red), skal bygge færdig senere. Han har pt en alvorlig håndskade. Foto: Jørgen Flindt
Børkop og babyer hænger sammen i de her år. Og nu samles mødrene i et netværk for kvinder i Børkop og omegn, som enten har født eller skal føde i 2019.
Annonce

Børkop: Ragitzes mave kan ikke skjule det. Et lille barn venter derinde. En lille pige.

Og både mor og datter vil blive medlemmer af et nyt netværk, som Ragitze selv har oprettet. En gruppe af mødre i Børkop, som har født eller vil føde i år. "2019 mødre - for Børkop og omegn" hedder gruppen.

- Det er første gang, jeg skal føde, og der er jo en masse spørgsmål, der trænger sig på. Men jeg har ikke det store netværk af andre mødre i Børkop. Vi flyttede hertil fra Vejle for to år siden, og selvom vi selvfølgelig har lært folk at kende i Børkop, er netværket af andre gravide eller med helt små børn ikke ret stor, forklarer Ragitze Melissa Eriksen.

Så hun tænkte, at det ville hun da gøre noget ved.

- Jeg spurgte ud på diverse lokale netværk på Facebook, om der var behov og ønske om sådan et netværk før mødre, der har født eller skal føde i 2019. Jeg havde nok håbet, at der ville være 10-15 kvinder, som ville melde tilbage, men efter få dage var der 33 kvinder, som havde meldt sig, og flere kommer til. Der er virkelig babyboom i Børkop, siger hun og smiler.

2019 mødre i Børkop og omegn

Det er på facebook, at man finder netværket "2019 mødre - for Børkop og omegn".

Det er en lukket gruppe for kvinder i Børkop og omegn, som har født i år. Eller som skal føde i år.

Planen er, at gruppen kan fortsætte løbende.

Når det så bliver år 2020, kan der oprettes en ny gruppe af og for de kvinder, som skal føde i 2010.

Annonce

Mange som hende

Ragitze bor med kæresten Henrik, og sammen venter de deres første barn. Parret skal være forældre i slutningen af august, hvis alt går efter planen.

Parret glæder sig, og de forbereder sig, så godt de nu kan.

- Men der er altid så mange spørgsmål, og der bliver bestemt endnu flere, når jeg har født. Fædrene må dog lave deres egen gruppe, hvis de vil det, for der vil nok komme nogle spørgsmål, som er fra kvinde til kvinde, og derfor bliver der tale om en lukket gruppe for os kvinder. Det synes jeg, at jeg havde behov for sådan en gruppe, og jeg tænkte, at det kunne da godt tænkes, at der var andre kvinder, som havde det på samme måde. Og det er der da i den grad, forklarer Ragitze Melissa Eriksen.

Annonce

Mange tilflyttere

Netværket handler om mere end spørgsmål og gode råd.

- Mange mødre er tilflyttere til Børkop, og det betyder, at vores veninder er spredt ude over hele landet. Men man har jo til tider brug for et netværk i lokalområdet, så man lige kan tage barnevognen med hen til en kop kaffe eller vi kan gå en tur sammen, siger hun.

Men du kommer da med i en mødregruppe, så du får vel et netværk derigennem?

- Jo, og den kommer jeg også til at bruge meget, men i en mødregruppe er vi jo mødre, som føder samtidig. Med gruppen handler det om, at vi kan sparre med andre, som måske har født for nogle måneder siden og måske endda har ældre børn. Andre igen skal føde senere på året. Men fælles er, at vi er kvinder i samme livssituation i den samme by, siger Ragitze Melissa Eriksen.

Nu er gruppen lavet, og der skabes netværk.

- De første datoer for et kaffemøde er allerede ved at blive fundet, og her må mændene nu gerne komme med. Hvis de vil. Det kan jo være, de hellere vil lave deres egen gruppe, hvor de snakker om alt muligt andet end det, vi kvinder synes er interessant, siger den vordende mor og slår et smil op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce