Annonce
Trekantens Folkeblad

Sådan kommer Kong Gauers Gård til at se ud

Kong Gauers Gård som det forventes at se ud udefra. Illustration: Swego og Årstidernes Arkitekte
For første gang på dansk grund opføres et byggeri, som kombinerer daginstitution og plejecenter. Byggeriet skal ligge i Gaurslund, og byggeplanen viser, at det både bidrager til fællesskaber på tværs af generationer, er klimavenligt og indarbejder FN's verdensmål.
Annonce

Gauerslund: Fællesskaber, klima og tilknytning til lokalområdet er fundamentet for fremtidens fællesinstitution med daginstitution og plejecenter, som står færdig i Gauerslund i 2023. Dette afspejles i arkitekturen, design af inde- og udearealer, materialevalg mv.

Helt overordnet opføres fællesinstitutionen, som skal hedde Kong Gauers Gård, som en slags mini-landsby med en plejehjemsdel og en daginstitution.

Plejehjemsdelen består af tre selvstændige boenheder som udformes som 3-længede gårde og med plads til 79 lejligheder i forskellige størrelser. Her skal de ældre bo og have deres hverdag. Derudover skal der være et stort, fælles aktivitetscenter, hvor der indgår en række faciliteter.

Centerdelen forbinder boenhederne med daginstitutionen, som får plads til 120 børnehave- og vuggestuebørn.

Et kig ind set oppefra. Illustration: Swego og Årstidernes Arkitekter

Byggeriet er tænkt sammen med skolen, hallen og det øvrige lokalsamfund - og også arkitektonisk inspireret af landskabet og de omkringliggende gårdes arkitektur, så det nye naturligt flettes ind i det gamle.

Annonce

Et byggeri til gavn for alle

- Visionen med Kong Gauers Gård er at få en institution, som bliver et aktiv i lokalområdet, og som med sin udformning giver mulighed for naturlige møder mellem børn, plejehjemsbeboere og resten af byen. Centralt i projektet placeres derfor et stort aktivitetscenter, hvor både plejehjemsbeboere, daginstitutionen, personale, gæster og borgere fra resten af byen kan samles til kreative værkstedsdage, banko, torvedage mv., og i det hele taget mødes naturligt, fortæller Kenneth Fredslund Petersen og Anja Daugaard, medlemmer af hhv. Seniorudvalget og Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune.

Også udearealernes forskellige gårdarealer er designet, så de kan bruges af mange forskellige brugere i løbet af dagen.

Fx kan udearealerne ved børnehaven, som bliver indrettet med legearealer, boldbaner og mountainbikeruter, benyttes af børnehavebørnene i dagtimerne og på andre tidspunkter af børnene fra det nærliggende boligområde og byens skole.

Desuden kan områderne også bruges som balance- og motorikbaner for byens borgere, mens bl.a. en dyrehave og et amfiteater kan glæde både daginstitutionens børn, plejehjemmets beboere og byens familier.

- På sigt er sammenhængen mellem børn, ældre og det omkringliggende samfund også et vigtigt fokuspunkt, når vi skal til ansætte ledere og medarbejdere til stedet. Det er vigtigt, at alle er med på hovedidéen om fællesskab og synergi fra begyndelsen, fortæller de to politikere.

Annonce

Bidrager til 15 ud af 17 verdensmål

Det er Sweco og Årstiderne Arkitekter, som er udvalgt til at designe projektet.

De har i udarbejdelsen af projektet screenet byggeriet i forhold til både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed med udgangspunkt i FN's 17 verdensmål, og de planlægger at indarbejde tiltag, der bidrager til 15 ud af 17 verdensmål - fx mål 11 om "Bæredygtige byer og lokalsamfund" og mål 13 om "klimaindsats", hvor de fx vil arbejde med regnvandsopsamling i en klimasø, biodiversitet, ligesom byggeriet bliver opført i langtidsholdbare materialer med lang levetid og lavt vedligehold.

Der er første spadestik i efteråret 2021, og det nye byggeri forventes at stå klar i 2023.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce