Annonce
Trekantens Folkeblad

Sarah og Kristine tilbyder at passe alle de små minimøjsere

Fra venstre: Sarah med Alberte og Kristine med Ellenora, Minimøjserne. Foto: Mette Mørk
I Gauerslund åbner snart en privat pasningsordning, der er en blanding mellem dagpleje og vuggestue. Navnet er Minimøjserne og bag står to søskende, der begge er pædagoger.

Gauerslund: Lige der på en hjørnegrund inde bag et hvidt stakit ligger Minimøjserne.

I haven byder forårets farver velkommen, og inde i den ene ende af huset byder to søstre velkommen. De er begge uddannede pædagoger og har begge arbejdet mange år i faget. Ikke sammen dog. Men det laves der om på nu, for 1. juni åbner de porten til en verden bestående af minimøjsere.

- Vi glæder os til at komme i gang, og jo, det er specielle tider med hensyn til corona, men vi føler os klar til at kunne tackle det, siger lillesøster Kristine Hvorslev Svendsen og storesøster Sarah Svendsen.

Kristine med sin søsters datter Ellenora på 9 måneder. Foto: Mette Mørk
Annonce

God plads, godt sted

Hos Minimøjerne lægges der op til, at der skal være masser af hjemlig hygge, og den private pasningsordning holder da også til i et privat hjem, nemlig hos Sarah. Hun bor i huset sammen med sin mand, Jørgen, og så bor hendes og Kristines forældre lige ved siden af.

Men med hensyn til Minimøjserne er det nu kun de to søskende, der skal supplere hinanden arbejdsmæssigt.

- Det blev her hos i Gauerslund, fordi der er god plads både ude og inde. Og så ligger det lige midt i et stort tilflytterområde. Det spiller da også ind, at Børkop-området er så kraftig i vækst. Her er selvfølgelig både dagplejere og institutioner i forvejen, men vi mener, at vi kan tilbyde noget andet, nemlig noget der er midt imellem. Vi bestræber os på at kunne tilbyde det bedste fra fra begge verdener, dagplejens nærvær og institutionerne pædagogiske muligheder, siger de to søskende.

Annonce

Tryg ramme

Først og fremmest skal Minimøjserne være et sted til børn. Også deres egne børn.

- Vores egne piger skal snart selv i et pasningstilbud, og så opstod tanken om, at vi kunne lave vores eget private pasningstilbud. Vi har begge en pædagogisk uddannelse, og jo mere vi tænkte over tanken, jo mere gav det god mening at prøve på at skabe en pasningsordning, der ligger mellem dagpleje og daginstitution, forklarer Kristine Hvorslev Svendsen.

Og nu er det snart nu. Minimøjserne skal kort og godt være et sted for børn. Og med børn.

- Vi vil gerne være støttende i, at børnene kan udvikle sig til hele, glade og livsduelige små mennesker, nævner de to søskende.

De har en værdi om, at pasningsordningen skal byde på en tryg og varm ramme, hvor børnene vil blive anerkendt som dem, de er.

- For os betyder det, at børnene har en indflydelse på deres eget liv, en forståelse for deres egen selv- og medbestemmelse og en oplevelse af at blive hørt. Vi vil gerne være støttende i, at børnene kan udvikle sig til hele, glade og livsduelige små mennesker, nævner Kristine og Sarah Svendsen videre.

Fra 1. juni er de så klar, og der er stadig mulighed for at blive en minimøjs. Altså hvis du er mellem nul og tre år.

Sarah og Kristine har investeret i en tvillingeklapvogn, så de kan køre ture med fire børn på en gang hos Minimøjserne. Og går det godt, vil de gerne have en vogn mere. Alberte og Ellenora var meget begejstrede for en prøvetur. Foto: Mette Mørk
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce