Annonce
Trekantens Folkeblad

Golfklubben svinger et ekstra slag i uge 31

Der kan spilles gratis golf i Brejning i uge 31. Både for børn og voksne og for de bedste og knap så gode. Foto: Benny F. Nielsen
Annonce

Brejning: I uge 31 sker der masser af ting og sager hos Kellers Golf Klub.

Overordnet kan man selvfølgelig stadig bare spille golf, som man plejer, men derudover er der Sommersjov for børn samt der hele ugen er gratis uge for greenfeegæster, der besøger klubben.

Er man nybegynder kan man også gratis prøve kræfter med den store pay- and playbane.

Det har man prøvet før i klubben med stor succes. Men i år er der dog en ting, der er helt nyt.

- Sommersjov for børn er et nyt tiltag for børn, hvor klubbens junior- udvalg laver forskellige lege med børnene. Der er ikke tale om, at børnene skal lære at spille golf på en traditionel måde, men der vil være er en masse lege, der på en eller anden måde kredser sig om golfen, lyder det fra Anette Daugaard-Hansen, der sammen med sin mand, Peter, er daglig leder af golfklubben.

Sjov sommergolf for børn

Sjov Sommergolf foregår i Kellers Park Golf Club 29. og 30. juli - begge dage kl. 10-14.

Alle børn og unge der deltager i Sjov Sommergolf får en goodiebag samt forplejning på dagen. Bedsteforældre og forældre er velkommen på sidelinjen.

Pris: 100 kr. pr. dag (incl. forplejning og goodiebags).

Tilmeld dig til: post@kellersparkgolfclub.dk

Sidste år prøvede man også kræfter med gratis golf, som er tiltag mange klubber rundt i Danmark byder på i uge 31. I Brejning har det været med til at gøre en forskel.

- Vi havde 1100 forbi i uge 31 sidste, og det er mange for os. Og det har den klare fordel, at spillerne får prøvet banen af og ser, hvor lækker og godt et sted vi har. Den viden tager de med hjem til deres egen klubber. Og så går snakken jo forhåbentligt der. Snakken indbyrdes mellem golfspillere er den bedste måde for os at sprede kendskabet til vores baner, forklarer Peter Daugaard-Hansen.

Han kan ikke direkte se, om det har betydet noget på medlemstallet, at man sidste år holdt åbent hus med mange deltagere. Men faktum er dog, at klubben i Brejning i år har oplevet en ret stabil fremgang i medlemstallet. Cirka 70 nye medlemmer er det blevet til.

Det hører med til historien, at corona-nedlukningen betød flere golfspillere over hele landet, da golfen jo hurtigt viste sig som en sport, hvor man netop dyrker det udendørs med store afstande mellem hinanden.

Hvis man ønsker at gå en runde golf ganske gratis skal man melde sig til på klubbens hjemmeside, og det er først til mølle.

- Frem til fredag i denne uge fungerer det på den måde, at man melde sig til, men man skal købe en buffet til 100 kroner. Det er et nyt tiltag, vi byder på. Vi vil gerne på den måde vise spillerne ind i vores dejlige café. Fra lørdag behøver man ikke købe en buffet for at få en banetid, men så er de gode tider nok taget, forklarer Peter Daugaard-Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce