Annonce
Trekantens Folkeblad

Sværd og hygge ved høstfest i Blæksprutten

De hyggede sig. De voksne og børn der var til høstfest i Børnehuset Blæksprutten i fredags. Privatfoto
Fredag var der høstfest i daginstitutionen Blæksprutten. En tradition som børnene glæder sig til. Især en ting hitter mere end andet.
Annonce

Brejning: Egentlig har sværd ikke så meget med høst at gøre, men det er ungerne nu ligeglad med. For sværdet har sit eget liv, når der er høstfest i Blæksprutten.

Det vender vi tilbage til.

For fredag var der høstfest i Blæksprutten, og 70 voksne og børn havde meldt sig. Sygdom holdt dog nogen væk, men det blev stadig en super hyggelig eftermiddag og aften.

- Det blev nogle fantastiske timer sammen. Vi startede dagen med et par sange, der havde noget med høst eller grønt at gøre, og derefter var der stort tag selv bord, som vi alle stod bag, for vi havde alle hver især medbragt mad, så det var virkeligt alt hvad hjertet kunne bære, forklarer Anne-Lise Franch Johansen, der er med i bestyrelsens aktivtietesudvalg.

Dene unge mand havde lavet et sværd, og sikke da et flot sværd. Privatfoto
Annonce

Sværd hitter

Men for ungerne var det vigtigste alle de aktiviteter, der fandt sted efter maden. Og dem var der mange af. Mange kunne, blandt andet, fange æbler med hjemmelavet fiskestang, ringkast efter græskar og male på wc rør og lave alt muligt forskellige ud af dem.

Der var dog en ting, som hittede mere end andet. For det gør det hvert år. Sådan er det bare.

- Det er bare et kæmpe hit at lave hjemmelavede sværd. Det er simpelthen det, mange glæder sig mest til, og det skyldes nok, at de større børn fortælle de mindre, at det skal de bare glæde sig til, siger Anne-Lise Franch Johansen, der med et smil i øjnene må erkende, at høstfest og sværd ikke som sådan hænger sammen.

- Nej, det gør det ikke, men det er bare blevet sådan gennem tiderne, at der skal laves sværd, siger hun.

Annonce

Læring og sammenhold

Høstfesten er ren win win for alle, for ud over at børnene for en super god fest, ja så får de voksne det også. Og søskende med.

- Høstfesten er med til at skabe et sammenhold får både forældre og børnene, og det er noget børnene glæder sig vildt meget til. De store siger til de små, at de skal glæde sig, og det gør de så gennem lang tid. Festen er bare et højdepunkt for os alle, siger Mads Bisp Agersnap, der er far og med til festen med sine to børn, der begge går i Blæksprutten.

Og derudover er der læring i det.

- Vi bor jo i et område omgivet af landbrugsland, og børnene lærer meget omkring, hvad høst er for noget, og hvor maden kommer fra og den slags. Det er ikke bare en fest, det er også en god måde at lære på, siger Anne-Lise Franch Johansen og Mads Bisp Agersnap.

Børnehuset Blæksprutten har plads til 75 børn. Der er både vuggestue og børnehave.

Ungerne kunne fiske efter æbler. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce