Annonce
Trekantens Folkeblad

Taget rejser sig på en af byens ældste bygninger

Rejsegilde på Børkop Højskole. Elever og håndværkere holdt sig adskilt i disse covid-19 tider. Bygningen er fra 1890, mens det tag, der nu skiftes ud, kun var knap 40 år gammelt. Privatfoto
Børkop Højskole er ved at få lagt nyt tag. En stor og nødvendig investering. Nu har der været rejsegilde.
Annonce

Børkop: Nye spær og undertag er nu på plads på en af Børkops ældste bygninger, nemlig Børkop Højskoles hovedbygning. Den er fra 1890.

Stillads til 2. sals højde står klar til at nye, men klassiske røde vingetegl kan blive lagt op. Og derfor har der nu været rejsegilde.

- Den klassiske rejsegildemenu blev peppet op med kold kartoffelsalat og pastasalat - serveret corona-style af skolens medarbejdere, udendørs med handsker og håndsprit og elever og øvrige gæster skarpt adskilt, forklarer Robert Bladt, der er forstander på Børkop Højskole.


Den klassiske rejsegildemenu blev peppet op med kold kartoffelsalat og pastasalat - serveret corona-style af skolens medarbejdere.

Robert Bladt, højskoleforstander


Det er en større, men nødvendig, omgang, som højskolen har kastet sig ud i. Det knap 40 år gamle tag kunne ikke længere leve op til kravene.

Annonce

Mere end troet

At spærene skulle udskiftes var nemlig ikke en del af den oprindelige plan, men de viste sig at være i for ringe stand. Dette har forsinket tagudskiftningen med 5-6 uger, men nu skrider det igen fremad.

- Andre tage på skolens hovedbygning bliver skiftet ved samme anledning, så Børkop igen kan få en skole, der på én gang udstråler at være forankret i traditionen og forberedt på fremtiden, siger Robert Bladt og fortsætter:

-  Skolen er en klassisk, kristen højskole, hvor vi ønsker, at unge finder en stærk forankring i den kristne tro. Med bevidsthed om Gud som menneskets skaber og med den kristne overbevisning om tilgivelse for ufuldkomne gives et vigtigt livsfundament videre.

Børkop Højskole har dette efterår, trods eller måske på grund af de specielle covid-19 tider, det største hold nogensinde, nemlig 60 elever.

Foirstander Robert Bladt, i går trøje, var med til at dele mad ud, da der var rejsegilde på Børkop Højskole. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce