Annonce
Trekantens Folkeblad

The Works og Gas-Bi-Dua giver den hele armen ved sommerkoncerten på Hvidbjerg

Gasbidua spiller, nå ja, Gasolin og og Shubiduamusik. Pressefoto
De smukke omgivelser ved Vejle Fjord danner rammen om en fantastisk koncert på Gimlegrunden, Hvidbjergvej 98, med to sprudlende musikoplevelser, lækker grillmenu og mange glade gæster.
Annonce

Hvidbjerg: Sommerkoncerten finder i år sted den 15. juni fra kl. 18-22, men koncertpladsen åbner kl. 16.30.

For de, der har købt en VIP-billet, serverer Sommercafeen i Høll en lækker grillbuffet bestående af helstegt pattegris, oksestege med tilhørende salater og kartofler. Spisningen foregår fra kl 17.30-18.

Kl 18 skulle alle gerne være godt mætte og i festhumør og klar til at tage imod aftenens første orkester, The Works. Bandet, der består af Jakob Baumgartner: vokal og guitar, Josef Baumgartner: klaver, hammondorgel og kor, Henrik Poulsen: bas og Jens Kristian Dam: trommer og kor, blev dannet, da filminstruktøren Nils Malmros skulle bruge et autentisk og velspillende Rock 'n' Roll-orkester til filmen 'Kærestesorger'.

Det var så stor en succes, at bandet blev enige om at fortsætte, og The Works var hermed en realitet. The Works er et orkester, som har specialiseret sig i at spille rigtig god, gammeldags 50'er, 60'er Rock 'n' Roll.

Repertoiret er Little Richard-numre, som: 'Lucille', 'Rip it up' og 'Good Golly Miss Molly', Elvis Presley's 'That's allright', The Beatles' 'Twist and Shout', Eddie Cochran's 'Summertime Blues', Roy Orbison's 'Pretty woman' og mange flere.

Annonce

Ægte musik med ægte musikere

Stilen er fra dengang tøjet var syntetisk, musikken var ægte og ikke omvendt. Real Rock 'n' Roll med gamle instrumenter, tyndt slips og fedtet hår.

The Works består af særdeles kompetente og erfarne musikere, der bl.a. har spillet med navne som: Rock Nalle, PS12, Henning Stærk, Johnny Madsen m.fl.

Efter et festligt fyrværkeri af gamle hits, bliver der en lille pause mens aftenens andet band gør klar til næste store musikalske oplevelse. Imens kan man hvile ørerne og ”dansebenene” nyde de smukke omgivelser og hinandens hyggelige selskab.

Kl. ca 20 er næste band klar på scenen, og det er ingen ringere end Gas-Bi-Dua, som består af Karsten Gregers Lund: Sang og guitar, Rolf Skinbjerg: guitar og kor, Morten Knudsen: trommer, Brian Lynge: Bas.

Når GAS-Bi-Dua går på scenen, kan ingen stå stille og alle kan synge med! Der er med andre ord dømt FEST lige fra de første toner i »Strengelegen« er slået an til den sidste akkord toner ud i sommeraftenen på Gimlegrunden.

Gas-Bi-Dua trykker en god gang fed rock af fra det bedste syng-med fra 70’erne og de tidlige 80’ere, i en hyldest til måske to af de bedste live bands i Danmarks rockhistorie: GASOLIN’ OG SHU-BI-DUA

Den ene klassiker efter den anden vælter ud over scenekanten når GasBi-Dua er på scenen, og her kan nævnes i flæng: Rabalderstræde, Stærk Tobak, Langebro, Folkevognen, Kvinde Min, Nam Nam, Refrainet er frit og mange mange andre – i det hele taget, det bedste til dig og dine venner.

Man vil opleve en håndfuld dygtige musikere, som giver en kanon livekoncert med det en Gasolin’ og Shu-bi-dua koncert skal indeholde: en dyb ”kjøvenhavner” inspireret vokal, en heftig guitarsolo, en solid basbund samt en vaskeægte tøndebasker. Alt dette leveret med en spilleglæde, der når langt ud over scenekanten og man tvinges nærmest til at synge og danse med på Gasolin’ og Shu-bi-duas udødelige klassikere.

For at være sikre på at kunne nyde denne fantastiske aften med spisning, skal man købe VIP-billetter i Dagli´Brugsen i Gårslev senest den 9. juni. Priser for disse er 250 kr for voksne og 125 kr for børn (til og med 13 år). Spisepladser er overdækkede.

Entrebilletter uden spisning kan også købes i Dagli´Brugsen i Gårslev, men disse kan også købes ved indgangen. Priser for disse er 75kr. (Børn til og med 13 år gratis iflg. med voksne) Det kan være en god ide at medbringe stol/og eller tæppe.

God musik, hyggeligt selskab, den smukkeste udsigt over Vejle Fjord - det er da et godt tilbud - så glæd jer til en fantastisk sommeraften i godt selskab på Gimlegrunden, Hvidbjergvej 98 den 15. juni.

Arrangør er Koncertudvalget under Gårslev Lokalråd og Gårslev Kulturklub.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce