Annonce
Trekantens Folkeblad

Tidligere forstander på Børkop Højskole udgiver sine erindringer

Erik Back Andersen har netop udgivet sine erindringer. Privatfoto
Tidligere højskoleforstander på Børkop Højskole, Erik Back Andersen, har lige udgivet sine erindringer.

Børkop/Gårslev: Anden pinsedag 2012 var Børkop Højskole på landsdækkende tv.

Erik Back Pedersen skulle være ny forstander på højskolen, og skolen havde brug for flere elever.

Sammen med reklamemanden Carsten Herholdt fik de skabt Danmarks største QR-kode, som kunne ses fra 250 meters højde. En begivenhed, som vakte stor opmærksomhed både i nyhederne på tv og mange af landet aviser.

Skolen fik året efter det største elevantal i mange år. For Erik Back Pedersen var det med til at markere starten på fire begivenhedsrige år som forstander på højskolen.

I dag bor han i Gårslev sammen med sin kone, Margit. Tiden i Børkop og Gårslev er blandt de begivenheder, som Erik Back Pedersen fortæller om i sine erindringer "At sætte spor".

Bogen udkom 25. marts og er skrevet af forfatteren og journalisten Jørgen Hedager Nielsen, der bor i Børkop.

Annonce

Fra smed til skoleverdenen

Det blev skoleverdenen, som kom til at fylde mest i Erik Back Pedersens liv, men han begyndte sit arbejdsliv som håndværker.

- Jeg har altid været meget praktisk anlagt, så derfor var det også naturligt, at jeg fik læreplads som smed på havnen i Esbjerg, fortæller Erik Back Pedersen, der er opvokset i en stor børneflok på Strandvejen i Sædding ved Esbjerg.

Efter nogle år på havnen søgte de en faglærer i metalsløjd på Tommerup Efterskole. Det hårde arbejde på havnen og lysten til at arbejde med unge fik ham til at søge stillingen. Dermed begyndte mere end 35 år i skoleverdenen.

Annonce

Kristendommen er central

I Erik Back Pedersen liv er kristendommen helt central.

- Jeg tror på, at alle mennesker er værdifulde og elsket af Gud. Det har jeg lært i mit barndomshjem, og det har fulgt mig siden min tid som leder i FDF. Derfor har det også været vigtigt for mig I min tid som lærer og forstander at se og værdsætte den enkelte elev, som dem de er. De skulle opleve, at de betyder noget, siger han.


Jeg tror på, at alle mennesker er værdifulde og elsket af Gud. Det har jeg lært i mit barndomshjem, og det har fulgt mig siden min tid som leder i FDF.


Som ung på en efterskole skal grænserne prøves af, og det skete også at eleverne kom på kant med skolens regler.

- Så spurgte jeg dem ofte: "Hvad vil du gerne huskes for?" Det fik dem ofte til at overveje deres liv og valg på ny. Stiller man ham selv det samme spørgsmål, svarer han:

- Jeg håber først og fremmest, at jeg bliver husket for at være et menneske, som med mit liv har peget hen på Jesus og hans kærlighed til hvert enkelt menneske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Skoleelever fandt slikpapir i rå mængder, snus og to par underbukser: Efter 7,5 kilometer affaldsindsamling kunne cheeseburgeren nydes

Annonce