Annonce
Trekantens Folkeblad

Tomhed præger Englystparken

Bridge plejer at være en naturligt del af Englystparkens mange aktiviteter, men lige nu står alt stille. Også ved bridgebordene. Arkivfoto: Jørgen Flindt
Døren til Englystparken er låst. Og det skaber en tomhed, som snart gerne skal ændres. For tomheden kan i værste fald sætte sig tungt inden i.

Børkop: Normalt ville de sidder dernede og spille bridge. Og derhenne ville der sidde nogen og spise steg og fromage.

Blomsterbinderne ville dufte til de farvestrålende tulipaner, og ved billardbordet vil der måske blive disket en vittighed eller to hen over det grønne klæde.

Men intet er som vanligt nogen steder, og da slet ikke på Englystparken.

- Der er et stort savn efter mødes igen, det er jeg ikke i tvivl om. Englystparken er jo, hvad det er, et sted, hvor man mødes og samles, men det må vi ikke nu. Dørene er låst, så det er sådan det er. Desværre, siger Jens Erik Kristiansen, der er formand for brugerrådet på Englystparken.

Hvad konsekvenserne er for den enkelte brugere, at han eller hun nu må være mere hjemme, er svært helt at sætte ord på.

- Vi mødes jo ikke, så jeg kan ikke sige, jeg har det store overblik over, hvor slemt det er derude, men jeg tror det er slemt. Mange bliver ensomme, når de ikke har mulighed for at mødes, siger han.

- Vi skal nok komme igennem, men jeg er da nevøs for folks psykiske tilstand, så jeg håber meget, der snart bliver åbnet mere op, siger han.

Annonce

Savner at spille bridge

En af dem, der savner at komme ned og spille bridge og generelt bare mødes med andre seniorer er Karen Schubert, der også er med i brugerrådets bestyrelse.

-Personligt synes jeg, at samfundet er lukket for meget ned, for der er lukket så meget ned, at det ødelægger mennesker. Men nu er det sådan, som det er, og det er, for nu at sige det lige ud, rigtig træls. Jeg er vant til at komme på Englystparken fem dage i ugen, og jeg savner de andre og savner at spille bridge, siger hun.

Hvornår der igen åbnes op, ved kun statsministeren noget om. Men der er da lys forude. Folk vaccineres, og håbet er, at der snart kan åbnes op.

- Men det skal være ordentligt op. Det med, at vi kun må mødes fem eller ti, er bare ikke nok. Vi trænger til at mødes og samles, siger Karen Schubert.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce