Annonce
Trekantens Folkeblad

Travlhed hos mekaniker: Det er nu at vinterdækkene kommer til sin ret

Hans Sørensen fra Irsø Auto har i disse dage ekstra travlt med at skifte fra dæk, for efter et lunt efterår, har vinteren meldt sin ankomst, og det skaber ekstra travlhed med dækskifte. Foto: Jørgen Flindt
Hos Ilsø Auto i Børkop har man travlt med at skifte sommerdæk til vinterdæk, og det er bestemt også ved at være på tide, dækkene skiftes, hvis de ikke allerede er. For der er en sikker verden til forskel på de to dæktyper.
Annonce

Børkop: Efteråret har været lunt, så måske er det derfor, at mange endnu ikke har fået skiftet fra sommerdæk til vinterdæk.

Men vinteren har meldt sin ankomst med frostgrader, og det mærker mekaniker Hans Sørensen tydeligt hos Irsø Auto.

- Vi har fået ekstra travlt med at skifte dækkene, og det er bestemt også på tide, at de bliver skiftet. Temperaturen er faldet til der, hvor det ikke er godt at fortsætte med sommerdækkene, siger han.

Der er nemlig stor forskel på de to dæktyper.

Det er blandt andet hårdheden af dækkenes gummi, der er i spil. Sommerdæk er hårdere, og derfor ikke så fleksible. De griber ikke godt fast i sne og frostglatte veje, og er der eksempelvis sne, vil en bil med sommerdæk have en bremselængde, der er op til 75 procent længere end med vinterdæk.

- Selvom vi ikke har vinter på samme måde, som tidligere, er det stadig for farligt at fortsætte på sommerdækkene, for de er lavet på en måde, der ikke passer til temperaturer under plus syv grader, forklarer han.

Hos Hans Sørensen og Irsø Auto kan man komme ind fra gaden og få skiftet sine dæk. Det koster 250 kroner. Man kan også få et tilbud på nye


Vi har drop-in skift, så man skal bare komme forbi, så klarer jeg hurtigt det.

Hans Sørensen


- Vi har drop-in skift, så man skal bare komme forbi, så klarer jeg hurtigt det. Man kan få en kop kaffe, mens man venter, siger han.

Annonce

Opbevar dæk tørt

Der er også mulighed for at at få opbevaret dækkene hos Irsø Auto, men har man ikke lyst eller behov for det, giver Hans Sørensen lige et godt råd med på vejen, hvis dækkene opbevares derhjemme.

- De skal opbevares tørt og med en vis form for varme. Nogle opbevarer dem bare på terrassen, men det kan ikke anbefales. De skal ind i et tørt og ikke alt for koldt sted. Og lad være med at komme plastik henover dem, for det skaber kondensvand, men brug hellere et tæppe, forklarer Hans Sørensen.

Irsø Auto holder til på Industrivej 30 i Børkop.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce