Annonce
Trekantens Folkeblad

Udvalg sagde ja til en knap fire meter høj trold

Trolden Thomas har stået i Horsens. Det er meget tæt på, at Børkop nu får sin egen trold. Og nej, det bliver ike Trolden Thomas, men en helt unik trold bygget til Børkop. Foto: Ludvig Dittmann
315.000 kroner. Så meget støtter Vejle Kommune et troldeprojekt i Børkop. Dermed er projektet meget tæt på målstregen.
Annonce

Børkop: Trolden i Børkop.

Den idé er kommet et kæmpe skridt nærmere, for udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati satte hinanden stævne, og medlemmerne af udvalget stemte ja til at bevilge 315.000 kroner til troldeprojektet.

- Alle i udvalget stemte for ansøgningen, og vi er glade for, at vi på den måde kan bidrage til at få en sådan en trold til Børkop, siger Thyge Havgaard Bjerring (V), der er formand for udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati.

Der var kun et punkt på dagsordenen ved mødet, nemlig ansøgningen til troldeprojektet.

- Jeg valgte som formand ikke at tage ansøgningen med ved sidste ordinære udvalgsmøde, for  der manglede lidt oplysninger, som lige skulle på plads først. Der skulle lige forventningsafstemmes nogle ting. Det var ting som, hvem har det formelle ansvar, og hvem skal vedligeholde trolden og den slags. De ting skulle vi i udvalget være helt sikre på først, siger han.

Troldetanker

Trolden i Børkop er endnu ikke tegnet, da kunstneren skal ud og besigtige stedet, og på dette grundlag vælger kunstneren så troldens udseende og størrelse.

Trolden bliver maksimalt 100 kvadratmeter i grundplan og højest fire meter høj. Det er hensigten at Trolden skal opføres af genbrugstræ.

Ideen med trolden, til trods for dens størrelse, er at den skal gemme sig i skoven. Der skal heller ikke være en sti, der fører lige til trolden, da en del af oplevelsen med trolden er, at de besøgende skal ud og lede efter den.

Det er et koncept, der fungerer mange andre steder i landet, og her er det at køre rundt for at finde troldene en del af oplevelsen.

Håbet er, at arbejdet med trolden kan finde sted i foråret.

Det betød dog, at ansøgningen egentligt først ville komme på næste møde, som er planlagt til at finde sted sidst på vinteren. Men sådan gik det ikke.

- Det er vigtigt, at ansøgerne kan komme i gang hurtigt, så vi fik lige kalenderne afstemt og fik holdt et virtuel møde, hvor der kun var troldeansøgningen på dagsordenen, forklarer han.

Annonce

De fleste penge er skaffet

Nu er der hermed skaffet en trefjerdedel af pengene til trolden. Resten skal først og fremmest findes via fonde.

Den kommende - cirka fire meter høje trold - i Børkop skal efter planen bygges af kunstneren Thomas Dambo, der har en snes trolde til at stå rundt i landet.


Den trold skaber både engagement og sammenhold, og derfor passer idéen lige som fod i hose til de ting, som udvalgets udviklingspulje gerne vil støtte.

Thyge Havgaard Bjerring, formand for udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati


- Jeg har selv set den trold, han har bygget, og som står ved en indfaldsvej ved Aarhus. Der står den helt ud til vejen. De er ret fantastiske, og jeg kan godt se den idé, som troldegruppen i Børkop har lagt for dagen. Sådan en trold kunne bestemt stå alle steder rundt i Vejle, men nu er det i Børkop, man fik idéen, og den bakker vi op om. Den trold skaber både engagement og sammenhold, og derfor passer idéen lige som fod i hose til de ting, som udvalgets udviklingspulje gerne vil støtte, forklarer Thyge Havgaard Bjerring.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce