Annonce
Trekantens Folkeblad

Vandrende succes skal gentages: Gåtur blev til støtte til børn med kræft

En 20 kilometer lang fælles vandretur fra Gårslev til Vejle var med til at indsamle et beløb til Børnecancerfonden. Der overvejes en ny tur til påsken, men dog en noget kortere tur.
Annonce

Gårslev: De gik, og de gik, og de gik, for turen var lang. 20 kilometer helt præcist.

Men 70 ud af 72 deltagere kom fint i mål, og undervejs havde de en god oplevelse, som nu er blevet til et konkret beløb, der sendes videre til Børnecancerfonden.

- Over 200 kroner per deltager er gået direkte til Børnecancerfonden. Ud over de 72 tilmeldte havde andre valgt at betale uden at gå, da de gerne vil støtte op om det gode formål. Derfor er beløbet som er indsamlet på dette initiativ løbet op i 16.900 kroner. Og det er jeg naturligvis ovenud taknemmelig og lykkelig over, siger Peder Hummelmose.

Han er byrådspolitiker og landmand og bosat i Gårslev og han havde, sammen med Roland Christiansen, der er leder af DGI Huset  i Vejle, arrangeret vandreturen, der fandt sted i slutningen af november.

Og selvom de 20 kilometer for længst er ude af benene, er turen ikke ude af sind.

- Dagen gik langt over forventning med godt humør og heldigvis også godt vejr. Ikke alle gik den nedskrevne rute, nogle gik forkert, andre valgte at gå forkert. Men klokken 15.30 var de sidste mødt ind i DGI Huset, hvor der blev budt på gløgg og æbleskiver.

Et par af deltagerne nåede ikke helt i mål, da fødderne og benene drillede for meget undervejs, men de blev hentet med bil undervejs. Men 70 vandrere gik den lange tur fra Gårslev til Vejle.

Annonce

Ny tur i sigte

Der er tale om en unik oplevelse, der nok ikke bliver gentaget i samme form. Men pak ikke vandreskoene for langt væk!

Vandrene blev sendt afsted i hold. Her er det hold 7, der er samlet i gårdspladsen hos Peder Hummelmose inden start. Privatfoto

- Jeg har siden turen fået henvendelser fra flere, som ønsker, at jeg laver en ny lokal tur senere. Derfor arbejder jeg allerede på en otte kilometer naturtur herfra og rundt i Gårslev-området og Gauerslund Skov med en naturvejleder. Hvis coronaen og meget andet vil, satser jeg på, at turen kan finde sted 2. påskedag, siger Peder Hummelmose.


Jeg har siden turen fået henvendelser fra flere, som ønsker at jeg laver en ny lokal tur senere.

Peder Hummelmose, initiativtager til vandreturen


De 20 kilometer bliver det dog ikke til igen.

- Nogle har fortalt mig, at de gerne ville have været med, men 20 kilometer var for langt. Derfor arbejder jeg nu på den kortere tur til foråret, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce