Annonce
Trekantens Folkeblad

Zoo er lukket for en stund - men tag med på rundtur

Det her er Bernhard. En varan. Foto: Skærup Zoo
Dyrene i Skærup Zoo er ellers klar til at kigge nysgerrigt på de der mennesker, som kigger på dem. Men det kan de ikke lige nu på grund af corona-krisen. Vi bad Skærup Zoo byde indenfor alligevel. Så her er en guided rundtur rundt til nyhederne i parken.

Skærup: Karina Schou er indehaver af Skærup Zoo. Hun, og dyrepasser Jonas Schou, byder her indenfor til en lille kort tur rundt i den hyggelige zoologiske have.

Lørdag 28. marts skulle have været Skærup Zoo åbnings dag for sæson 2020. Men den er på grund af covid-19 udsat på ubestemt tid.

Personalet i Skærup Zoo har vinteren igennem arbejdet på nye tiltag og forbedringer i parken, som de naturligvis har glædet sig til at vise for parkens gæster.

Det er helt nye anlæg og alle forårstegnene. De mange nye dyreunger.

Her er en lille tur rundt i parken.

Skovhunde har et bistert udseende. Foto: Skærup Zoo
Annonce

Krybdyr er nyt

For første gang i Skærup Zoo er der flyttet krybdyr ind.

Huset, der før husede vores Axishjorte, er blevet total ombygget. Det er nu mulighed for besøgende at træde ind i huset. Her tager Steppevaranen Bernhard imod. En herre med stor personlighed.

Steppevaranen lever naturligt i det vestlige og centrale Afrika. De er kødæder og tager små pattedyr, fugle, slanger, øgler og æg.

Annonce

Skovhunde

I samme hus har endnu en af årets nyheder til huse. Et helt nyt ude- og inde anlæg er blevet bygget til Skovhunde. Disse små lavbenet hunde lever i sydamerika.

Deres udseende minder lidt om en lille bjørn. Skovhunde er flokdyr. De lever i familieklaner på op til 12 individer, som er styret af en alfahan og en alfahun, resten af flokken udgøres af alfaparrets unger af forskellige aldre. Derfor er det også kun alfaparret, som får unger i flokken.

Alfahunnen er endda i stand til at bruge hormoner, som forhindrer andre hunner i gruppen i at blive drægtige. Skovhundene bruger urin til at mærke ydergrænserne af deres territorium. Hannerne strinter med det ene bagben løftet, som du sikkert har set en almindelig tamhund gøre det.

Hunnerne er dog lidt mere akrobatiske, og stiller sig på forpoterne med maven mod et træ, for at kunne pisse op ad det. Derved kan andre flokke af skovhunde lugte hvor grænsen går.

Hundene i Skærup Zoo er faldet rigtig godt til i deres nye indhegning. De er ved at være helt trygge, så det bliver fantastisk at kunne vise og formidle om dem.

Hallo, jeg er lidt usikker på benene. Men jeg er lækker. Foto: Skærup Zoo.
Annonce

Også dyreunger

Men det er ikke kun nyheder, der lige nu præger parken. Det vrimler med forårstegn. Storkene har bygget og bygget og har lagt sig på reden.

Ungerne ved Guareza aberne leger og jagter hinanden.

Dværgsilke abeungerne er lige begyndt at være selvstændige.

Den helt nyfødte paryksilkeabe klamre sig til sin mor. Og sådan kan vi faktisk blive ved lige nu, det er en rigtig dejlig tid at arbejde i zoo, hvis vi ikke skal tænke på andet end vores lille lukkede verden.

En af de lidt større unger er den nu tre uger gamle Takin-kalv. Den er bare en rigtig charmetrold.

Det er lidt svært at beskrive en takin. Vi bliver tit spurgt, hvad er en takin egentlig.

Nogle synes den ligner en forvokset ged, andre vil kalde den for en pukkelrygget okse eller måske en gnu på steroider. Derfor har takinen gennem tiden også haft mange navne, bl.a. kvæg-gemse og gnu-ged. I dag er man dog blevet klogere på, hvad takinen egentlig er.

Nyere forskning viser, at takinens nærmeste slægtninge er får. Både takiner og får tilhører en underfamilie blandt klovdyr, som kaldes for gedeantiloper (Caprinae). Gedeantiloper dækker udover får og takiner også geder og andre dyr som gemser og moskusokser.

Annonce

Glæder sig til åbning

Vi glæder os til at vise det hele frem, når vi igen må tager i mod besøgende.

Imens passer, plejer og aktiver vi dyrene, præcist som vi plejer. Pas på hinanden. Hold afstand. Så vi forhåbentlig snart kan ses igen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce