Annonce
Turistavisen - DK

Danmarks smukkeste bager rykker ind i den tidligere købmandsbutik i Houvig

Martin Thygesen, indehaver af Hvide Sande Bageri og brødudsalget i Klegod udvider nu med endnu et brødudsalg i Houvig. Arkivfoto: Andrea Bisgaard
Efter at have stået lukket gennem længere tid bliver der nu atter liv i den gamle købmandshandel i Houvig.

Hvide Sande/Houvig: Han kalder sig Danmarks smukkeste bager.

De kommende uger bliver han nok også en af de mest travle. Bagermester Martin Thygesen fra Hvide Sande skal nemlig nå at forvandle den nu lukkede købmandsbutik i Houvig til brødudsalg inden påske.

- Der står ikke lige udstyr til et færdigt brødudsalg ledigt nogen steder. Så jeg skal hurtigt ud og finde det, vi skal bruge. Og jeg skal også have fat i personale. Heldigvis er jeg vant til at arbejde under pres, griner han.

Thygesen har i første omgang lejet sig ind i butikken, der ejes af Søndervig Ejendomsselskab med købmand Keld Hansen i spidsen. Familien Hansen købte den 500 kvadratmeter store forretning på Houvig Klitvej for næsen af tre discount-butikker for knap 2,7 millioner kroner i begyndelsen af 2020.


Der står ikke lige udstyr til et færdigt brødudsalg ledigt nogen steder. Så jeg skal hurtigt ud og finde det, vi skal bruge. Og jeg skal også have fat i personale. Heldigvis er jeg vant til at arbejde under pres.

Martin Thygesen, bagermester


Egentlig var planen, at købmandsparret skulle drive butikken videre i nogle år. Men sidste år valgte de at lukke, og siden har forretningen stået tom.

Og det er her, at den smukke bager kommer ind i billedet. Udover Hvide Sande Bageri driver han brødudsalg i Klegod. Samme model vil han nu rulle til Houvig, så sommerhusgæster i den nærmeste fremtid kan købe rundstykker, rugbrød og mælk i fra klokken 7.00 til ud på formiddagen.

Da Thygesen ikke har brug for alle 500 kvadratmeter, håber han på at kunne leje noget af forretningen ud til brugskunst eller andre turistrettede varer. Men i første omgang bliver han alene om rykke ind i forretningen.

Butikken kommer formentlig til at hedde Hvide Sande Bageri Houvig. Den vil være åben frem til ugen efter efterårsferien. Bliver grænserne genåbnet, forventer Martin Thygesen dog at sæsonen bliver udvidet til jul -  for igen at slå dørene op i forbindelse med turisterne til foråret.


Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce